Fra 2019 til og med 2022 var domstolenes økonomi fastsat i en flerårsaftale. På trods af, at tidligere justitsminister Matias Tesfaye (S) kaldte en ny flerårsaftale for en topprioritet, så vil en mulig, kommende aftale først gælde fra 2024, udtalte han til Ritzau sidste år.
’Med lov skal man land bygge’ pryder facaden over de 6 cylinderformede stolper, der bærer indgangspartiet til Københavns Byret. Hverken mottoet eller C.F. Hansens arkitektoniske storhed udenpå står mål med forholdene indenfor. Det er mere reglen end undtagelsen, at sagsbunkerne er vokset de danske domstole over hovedet. Vigtige vidnesbyrd går i glemmebogen og ikke i retsbogen og udfordrer tilliden til retssystemet. Det er dog ”kun” de overfladiske skrammer, for inde bag de højt besungne retsstatsprincipper lurer stress, ressourcemangel og frustration over tonedøve politikere hos HK’erne ved Københavns Byret.
LÆS OGSÅ: Vi kan ikke løbe stærkere
Kassen er tom og reolerne fyldt
Med ét blev alt håb om bedre tider slukket, da Københavns Byret den 13. januar i år indførte et ansættelsesstop. Kassen er tom, og nu vokser bunkerne sig kun større, da byretten som følge af ansættelsesstoppet står til at miste én dommer i år, mens en fjerdedel af de dommerfuldmægtige og retsassessorerne blev skåret fra ved årsskiftet.
- Jeg er holdt ved, fordi jeg godt kan lide mit arbejde. Der er sjældent 2 ens dage herinde, siger Helle Dahl. Foto: Birthe Plum
Den første reol med udskudte straffesager til foråret 2024 er allerede fyldt op med sagsbunker. Det er et efterslæb af sager fra corona-tiden, der skubber nye sager til bunke og kun vokser sig større med tiden, fortæller 61-årige Helle Dahl, HK’er og retssekretær ved Københavns Byret i sektionen for straffesager.
- Det er så langt ude i fremtiden, at det ikke giver mening at indkalde vidner til en sag i april 2024, fordi der er risiko for, at de glemmer det i mellemtiden, fortæller hun og fortsætter:
- Det går kun én vej, og det er den forkerte. Siden corona er der sket et skred i sagsbunkerne, og det er gået fra slemt til værre. I min afdeling er én kollega gået på barsel, en anden på deltid og en tredje på efterløn, men ingen er blevet erstattet og bliver det heller ikke foreløbig. Overarbejde er der ikke råd til, og skal det afspadseres, bider det sig selv i halen, siger Helle Dahl, der netop har haft 40-års jubilæum ved Københavns Byret.
Tungere ringbind
Ifølge Københavns Byret fik de 30 procent flere domsmandssager i 2022 samt en endnu større andel af det samlede antal retssager i hele landet end året før. De mange sager og fraværet af en permanent finanslov for 2023 er byrettens forklaring på ansættelsesstoppet. Ifølge Helle Dahl er det ikke kun antallet af sager, der er problemet, men også at de er blevet mere komplekse, alt imens bevillingerne ikke er fulgt med.
LÆS OGSÅ: HK’ere hos Hummelgaard: Vi hjælper med at stramme straffesagskæden
- For 4-5 år siden var mange af sagerne halvdagssager på 2,5 time med 1 tiltalt og 2 vidner. Nu er det med større ringbind, og sagerne varer mindst 1 dag. Der er flere involverede parter og flere advokater, vi skal beramme med. Sagerne er blevet tungere, bogstaveligt talt, forklarer hun.
Fejl, frustrationer og knuder i maven
Mellem sagsbunker og bimlende telefoner kæmper HK’erne ikke blot med at slukke brande på daglig basis, men også med helbredet som følge af for meget arbejde til for få hænder.
- Nogle af mine kolleger fortæller, at det går udover helbredet. Det er følelsen af stress, hovedpine, mavepine og knuder i maven, fordi det går for stærkt herinde. Vi prøver at holde humøret oppe, men lunten kan hurtigt blive kort, fortæller Helle Dahl.
Og når det går stærkt, sniger fejlene sig også ind.
- Det er utilfredsstillende, for det kan ses på kvaliteten af arbejdet. Typisk er det fejl, der først bliver opdaget længere henne. Det kan være, at der ikke blevet bestilt en tolk eller indkaldt en bistandsadvokat til et retsmøde, fortæller Helle Dahl.
LÆS OGSÅ: HK'er får plads i udvalg, der skal redde domstolene
Det er med til at forsinke tingene yderligere, og er der sygemeldinger, bliver det for alvor op ad bakke og forstærker følelsen af at være bagud.
- I dag har vi 3 sygemeldinger, og der ligger en masse fristforlængelsessager med varetægtsfængslinger, vi skal tage os af. Det betyder, at vi ikke når nogle andre opgaver. Vi slukker kun brande og er hele tiden bagefter, siger Helle Dahl med frustration i stemmen.
Efterladt med en kande kaffe
Det er nok den gængse opfattelse, at dommeren leder retsmøderne, og siger ”Thi kendes for ret”. Men i de senere år er flere HK-opgaver sivet ind til dommerne. Gennem sine 40 år ved domstolene er det også en udvikling, Helle Dahl har bidt mærke i.
- Før i tiden var en dommer og en sekretær et fast makkerpar, der var sammen i retten. I dag laver dommerne meget selv. De er også presset og må selv skrive domme og retsbøger, som vi gjorde før i tiden. De bliver ofte efterladt med en kande kaffe og en lydoptagelse, fordi vi har så travlt på kontorerne, fortæller hun.
- Vores krav er ikke urimelige
Helle Dahl vurderer, at Københavns Byrets mangler 10-12 HK’ere til den nuværende arbejdsbyrde. Forholdene ved domstolene er langtfra noget nyt fænomen. Både Landsklubben HK Danmarks Domstole, Dommerforeningen og advokatbranchen har forsøgt at råbe politikerne op, ligesom flere medier har beskrevet konsekvenserne ved, at ofre og tiltalte må vente op til flere år på at få deres sag behandlet.
- Det er frustrerende, at de ikke lytter. Det er ikke urimeligt det, vi beder om. Frustrationen kan jeg mærke på mine kolleger, for det er noget, vi ofte taler om. Bliver der ikke gjort noget snart, så sander det helt til, lyder Helle Dahls opfordring til Christiansborg.
Retssekretæren