aus bygninger

Fjernvarmeprisen i Århus er ikke steget og ser heller ikke ud til at gøre det. Alligevel fastholder regeringen, at temperaturen på Aarhus Universitet skal holdes på de 19 grader, til stor ærgrelse for de ansatte. Foto: Poul Ib Henriksen

- Temperaturen skal sænkes til 19 grader. Priserne er steget markant, og i august var elprisen femdoblet i forhold til året før. Vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi. Til det formål har vi besluttet, at det offentlige skal gå forrest.

LÆS OGSÅ: Regeringen giver en kold skulder til frysende HK’ere

Således faldt ordene fra den daværende klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), da han i efteråret 2022 annoncerede, at staten skulle skrue ned på 19 grader på baggrund af stigende energipriser og en udfordret forsyningssikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Prisen for varme faldt i 2022

Ingen af delene holder vand i Århus og på byens universitet, der har fjernvarme i radiatorerne til de 8.300 ansatte, herunder 600 HK’ere. For fjernvarmeprisen i Århus er slet ikke steget, fremgår det af fjernvarmetaksterne for 2022 og 2023 hos det kommunalt ejede forsyningsselskab Kredsløb, der leverer fjernvarme til 330.000 husstande i Århus.

Allerede i december sidste år meddelte Kredsløb i en pressemeddelelse, at den i forvejen normale pris på fjernvarme i 2022 heller ikke ville stige i 2023. Faktisk var prisen i 2022 i forvejen 2.000 kroner lavere end for et standardhus i 2021, oplyser Kredsløb.

- Det er nu afklaret, at fjernvarmeprisen kan holdes i ro i 2023. I en svær tid med inflation er jeg glad for, at vi trods omstændighederne, står med det bedst mulige udfald for kunderne, lød det fra administrerende direktør, Bjarne Munk Jensen.

Overfor HK Statbladet bekræfter han, at varmeforsyningen i Århus stadig ikke er truet, samt at priserne på fjernvarme heller ikke er steget - og ej heller forventes at stige i år.

HK’ere: Skru nu op for varmen


Fællestillidsrepræsentant ved AU Helle Colding Seiersen er irriteret over, at de ansatte skal arbejde i 19 grader, når det ikke er nødvendigt.

At begrundelserne for at skrue termostaten ned på 19 grader ikke holder i Århus, irriterer HK Stats fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet (AU), Helle Colding Seiersen:

- Jeg har forespurgt AU’s direktør om at skrue op for varmen, fordi vi fryser. Men han må ikke, da det er besluttet i regeringen, at der kun skal være 19 grader i statens bygninger. Det irriterer mig, at vi skal arbejde i denne kulde, især når det ikke er nødvendigt. Det belaster både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Med ponchoer og vanter på job: Velkommen i statens kummefryser

Hendes kollega Tina Gerkens, der er chefsekretær i AU’s uddannelsesstrategiske sekretariat, er blandt de HK’ere, der fryser i statens tjeneste.


Chefsekretær ved AU Tina Gerkens mærker, at kulden stjæler hendes koncentration og arbejdsglæde.

Hun er også uforstående overfor, at de kølige vinde fortsat skal pive igennem kontorerne, når hverken forsyningssikkerheden eller fjernvarmeprisen er udfordret:

- Ja, jeg synes godt, at man kunne skrue op eller i hvert fald lade det være op til medarbejderne, hvad temperaturen skal være eller sætte et minimum højere end 19 grader.

Hun mærker, at kulden stjæler koncentration og arbejdsglæde:

- Jeg mister koncentration og effektivitet, når jeg fryser. Jeg holder af at komme på arbejde og være en del af det sociale liv, men jeg kan både mærke på mig selv og andre, at det kan være mere tillokkende at arbejde hjemme og undgå kulden.

"Hold fast og hold ud"

HK Statbladet har også søgt svar hos regeringen på, om det kunne komme på tale at ophæve kravet om de 19 grader lokalt i Århus på baggrund af den stabile forsyningssituation og fjernvarmepris i byen:

- Vi skal holde fast – også i Århus. Vores energiressourcer er stadig pressede. Bruges der mindre energi i Århus, bidrager det til at tage toppen af trykket andre steder - både når det gælder den fysiske adgang til energi og at holde priserne i ave, skriver klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en mail.

Hos regeringspartneren i Socialdemokratiet vil energiordfører Lea Wermelin ikke specifikt forholde sig til priser og forsyningssikkerhed på fjernvarme, hverken generelt eller i Århus:

- Det handler ikke om, hvor priserne var - eller er - høje, eller hvilken varmeforsyning, man har, men om at spare på energien for at få priserne ned, fordi elpriserne følger gasprisen. Desto mere vi sparer, desto lavere pris. Det er derfor nødvendigt, at alle sparer på energien, og det har betydet, at vores forsyningssituation er bedre end først antaget. Så når det har været koldt på kontorerne, er det vigtigt for mig at understrege overfor HK’s medlemmer, at det gør en forskel, og at de fortjener stor ros, skriver hun.

Hos det tredje regeringsparti, Venstre, har energiordfører Linea Søgaard-Lidell afvist at kommentere historien overfor HK Statbladet.

Boks:

Derfor er pris og forsyning stabil i Århus

Statens folk blev beordret til at skrue ned til 19 grader, mens kommuner og regioner kun fik udstukket en anbefaling om at følge trop. Samtidig blev fyringssæsonen i bygningerne også forkortet, således at der først må tændes for varmen, når der er under 19 grader indenfor. Normalt løber fyringssæsonen fra 1. oktober til 30. april. Energipriserne var allerede begyndt at stige før krigen i Ukraine og steg kun endnu mere af, at Rusland, der er blandt verdens største gaseksportører og den førende leverandør til Europa, invaderede Ukraine i februar 2022. Derfor skulle der skrues ned. Både for at spare på varmeregningen, men også for at opretholde forsyningssikkerheden, der er udfordret af færre gasleverancer fra Rusland og en generelt stigende efterspørgsel på andre energikilder på verdensplan. Sammen med andre brændselskilder indgår gas også i den danske fjernvarmeproduktion, blandt andet i hovedstadsområdet. Varmeforsyning fra naturgas, samt steder med høj gasandel i produktionen af fjernvarme har været udsat for de største prisstigninger på varme.
I Århus baserer produktionen sig på andre og flere forskellige energikilder, såsom halm, træflis, havvand, overskudsvarme, affald og træpiller. Det er én af årsagerne til, at prisen på fjernvarme i Århus ikke er steget. Desuden er forsyningssikkerheden til landets næststørste by heller ikke i fare, da det blev besluttet at supplere fjernvarmeproduktionen på Studstrupværket med kul, der ellers normalt fyrer med træpiller. Formålet er at holde fjernvarmeprisen nede. At bruge kul til produktionen er en midlertidig foranstaltning, fordi der i efteråret var brand i en af værkets siloer. Ganske vist er prisen på træpiller også steget, ligesom der er opstået mangel på dem, fordi der er indledt en boykot mod russiske træpiller. Det er dog primært privatkunder, der har brugt træpiller fra Rusland, mens træpiller til erhvervsproduktion typisk kommer andre steder fra. 75 procent af Studstrupværkets træpiller kommer fra USA og Baltikum.