Før de forenklede bødesager flyttede ind i den digitale tidsalder, blev sagsbunkerne transporteret i lastbiler fra Politiets Administrative Center (PAC) i Holstebro og rundt til landets 24 byretter. Modelfoto: Mostphotos
- Domstolenes krise påvirker borgere og virksomheder. Retssikkerheden er i fare, når ventetiderne vokser. Vi skal have rettet op på situationen. Det kræver langt flere ressourcer.
- Det går kun én vej, og det er den forkerte. Siden corona er der sket et skred i sagsbunkerne, og det er gået fra slemt til værre.
De dystre meldinger kommer fra henholdsvis HK Stat-formand Rita Bundgaard og retssekretær Helle Dahl fra Københavns Byret, da de tidligere i år satte ord på de lange ventetider og store sagsbunker ved domstolene.
LÆS OGSÅ: Opråb fra byretten: - Det går kun én vej, og det er den forkerte
Et nyt digitalt tiltag kan måske hjælpe byretterne på vej mod bedre og mere tidssvarende forhold. Retten i Roskilde, Næstved, Holstebro, Kolding og på Bornholm har siden maj afprøvet en digitalisering af bødesagssystemet, oplyser Domstolsstyrelsen.
Nogle af de simple, tidsrøvende bødesager stablet i høje papirbunker bliver erstattet med et digitalt system, der frigiver ressourcer:
- Før brugte vi halvanden time på at ekspedere 20 sager. Nu bruger vi maksimalt 10 minutter, og den tid kan vi bruge på alle de andre straffesager, siger kontorfuldmægtig og TR for HK’erne ved Retten i Roskilde, Cecilie Burgaard til AdvokatWatch.
Mere tid, men ingen mirakelkur
På trods af, at det nye bødesagssystem har vist lovende takter og har frigivet tid, tror Cecilie Burgaard ikke, at digitaliseringen af bødesagssystemet i sig selv er løsningen på de lange ventetider ved domstolene.
LÆS OGSÅ: Klog brug af flere ansatte kan nedbringe ventetider i et af verdens billigste retssystemer
- Det kræver simpelthen flere dommere, men det kan lette kontorpersonalets arbejde en lille smule, så vi har mere tid til at tage os af for eksempel berammelse, indkaldelse og forberedelse i forhold til de tungere sager, fortæller HK’eren Cecilie Burgaard.
Forsøget i de 5 pilotretter er et led i Domstolsstyrelsens plan for digitaliseringen af straffe- og skiftesagsområderne, som blev lanceret i 2021 og koster den nette sum af mere end 600 millioner kroner. Systemet er udviklet af Domstolsstyrelsen, og efter planen skal det være fuldt udrullet i 2026.
En digital dråbe i et hav af bødesager
Politiet stanger årligt mere end 700.000 bøder ud til borgerne. Over 100.000 af dem hører til i kategorien af de såkaldte forenklede bødesager, og det er dem, der nu er i færd med at blive digitaliseret. De er karakteriseret ved, at det er bødesager, hvor den tiltalte ikke protesterer over bøden, og at dommen bliver fældet uden et retsmøde.
Dog er det kun 6 ud af 10 af de forenklede bødesager, der bliver digitaliseret, fortæller domstolsstyrelses it-direktør, Martin Wood, i en pressemeddelelse.
- Det skyldes forhold internt i politiet, men domstolene arbejder i fællesskab med politiet på, at de fleste forenklede bødesager kan håndteres digitalt, siger han og fortsætter:
- Systemet sikrer en bedre sagsbehandling i bødesager ved at digitalisere arbejdsopgaver, som har været præget af papirarbejde. Fordelen er, at medarbejderne ved retterne får mere tid til at fokusere på andre opgaver, når de ikke skal bruge tid på at printe, udfylde og sende dokumenter til politiet, lyder det fra it-direktøren.
Ifølge Domstolsstyrelsen er det første gang, at styrelsen har bygget et system, der er integreret med politiets it-løsninger. Det er planen, at der udvikles en samlet digital løsning til hele straffeområdet i de kommende år.
Politiet: Hurtigere afgørelser til borgerne
Hos politiet, der udsteder bøderne for eksempelvis færdselsforseelser, og som dermed er afsender på de forenklede bødesager ud til byretterne, er enhedschef for bødeområdet hos Politiets Administrative Center Jeppe James Olsen positiv overfor det digitale fremskridt.
- I dag går der i gennemsnit cirka 30 dage med, at sagerne bliver sendt frem og tilbage til byretterne med lastbil og afventer behandling. Den tid spares væk, når processen bliver digital. Derfor kan borgerne modtage en afgørelse i de forenklede bødesager langt hurtigere, siger han.
Sådan fungerer systemet med bødesager
- Bødesagssystemet skal bruges af sagsbehandlere og jurister ved landets byretter.
- Systemet digitaliserer sagsbehandlingen af forenklede bødesager. I alt udgør disse over 100.000 sager årligt, hvoraf 60 procent digitaliseres.
- Forenklede bødesager er sager, hvor den tiltalte hverken protesterer eller reagerer på bøden fra politiet. De forenklede bødesager bliver behandlet i landets byretter, og der afsiges dom uden et retsmøde.
- Når processen digitaliseres, vil Politiets Administrative Center digitalt overføre sagerne til bødesagssystemet. Automatisk genereres et udkast til en dom, og efter en kvalitetssikring skal en jurist tage stilling til sagen og afsige dommen.
- Siden 2. maj 2023 har 5 pilotretter – Retten i Roskilde, Holstebro, Næstved, Kolding og på Bornholm – afprøvet systemet i en pilotfase og er kommet med forslag til forbedringer.
- Bødesagssystemet er udviklet af Domstolsstyrelsen og er det andet skridt i straffe- og skifteprogrammet, som bygger nye systemer til 2 af domstolenes største sagsområder, skifte- og straffesagsområderne. Det samlede løsningskompleks udrulles over 5 omgange og er fuldt lanceret i 2026.
- Sidste år tog en straffesag i byretten i gennemsnit 8,4 måneder. Det er næsten en fordobling siden 2018, og det er 3 måneder længere end i 2020.
- Politiets Administrative Center (PAC) hører under Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Domstolsstyrelsen