Det er første gang, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Christian Liebing indtager rollen som øverste embedsmand på arbejdsgiversiden under overenskomstforhandlingerne for statens ansatte. Han har dog 25 års erfaring som embedsmand i forskellige ministerier. Foto: Sif Meincke.
Statens store og vigtige opgaver går ikke bare væk, fordi man arbejder mindre, siger Christian Liebing, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Derfor er et af statens 4 pejlemærker ved de forhandlinger, der begynder 15. december, ikke at aftale noget, som reducerer enten arbejdstiden eller arbejdsudbuddet.
Det siger Christian Liebing til HK Statbladet i sit første interview i rollen som direktør for statens arbejdsgiverkontor. En stilling, som også indebærer at være øverste embedsmand på arbejdsgiverside under forhandlingerne om nye overenskomster for statens flere end 200.000 ansatte.
Modviljen mod at give plads til, at nogen leverer færre arbejdstimer, vil formentlig blive testet, når CFU’s forhandlere med Rita Bundgaard i spidsen fremlægger krav om fx øget fleksibilitet og forbedrede vilkår for seniorer.
Har fokus på faldende inflation – ikke på tabt købekraft
Også en anden af statens topprioriteter vil helt sikkert blive genstand for heftig armlægning under vinterens forhandlinger. Den handler om størrelsen af lønstigningerne de næste 2 år, som overenskomsten sandsynligvis kommer til at gælde.
Christian Liebing er optaget af, at der er plads til, at de lokale ledelser har mulighed for at tilrettelægge opgaveløsningen uden for mange benspænd. Foto: Sif Meincke.
De faglige organisationer i CFU konstaterer ”et betydeligt reallønstab” de seneste 2 år og kræver derfor på medlemmernes vegne ”generelle lønstigninger, der skal forbedre reallønnen for alle.”
LÆS OGSÅ: Her er de statsansattes OK24-krav
Men Christian Liebing er mere optaget af den økonomiske situation i de kommende år end i de foregående år med covid-pandemien og siden galopperende prisstigninger .
- Det er vigtigt at tage bestik af, hvordan forventningerne er for de kommende år. Det økonomiske bagtæppe har ændret sig en del det seneste år. Op til de private overenskomster for et års tid siden, var inflationen meget høj. Heldigvis er den nu aftaget, og forventningerne er, at inflationen bliver lavere fremover. Så den aftalte økonomiske ramme for statens ny overenskomst skal afspejle de forventninger, siger Christian Liebing.
Så du ser frem i stedet for tilbage?
Ja, jeg ser frem, siger direktøren Og gentager sit pejlemærke – med en tilføjelse:
- Det er udviklingen i de private, konkurrenceudsatte erhverv, der bestemmer lønudviklingen i samfundet. Men de statsansatte skal selvfølgelig heller ikke sakke bagud, erklærer Liebing uden at præcisere, hvad det vil sige.
OK-aftaler må ikke spænde ben for opgaveløsning
Den statslige arbejdsgivers tredje pejlemærke handler om opgaveløsningen på de enkelte arbejdspladser.
- Vi er optaget af, at der er mest mulig plads til, at ledelserne på de enkelte arbejdspladser har mulighed for at tilrettelægge opgaveløsningen så den er mest velfungerende. At der ikke kommer for mange benspænd i forhold til det, siger Christian Liebing.
Få styr på, hvad din arbejdsgiver vil med OK24
Er seniorerne gråt guld for staten – eller bare grå?
Hvad betyder det, at statens arbejdspladser skal være attraktive?
Hvad vil arbejdsgiverne gøre for at fastholde medarbejderne?
Hvem er Christian Liebing egentlig?
Læs stort interview med direktøren for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
- Vi har et løbende fokus på at de ting, vi aftaler ved overenskomstbordet, ikke gør det vanskelige at løse opgaverne ude på arbejdspladserne. Det kan jo være forskellige krav eller bestemmelser. Det kunne fx være arbejdstid, uddyber han.
Og tilføjer, at der skal være ”balance i tingene”:
- På den ene side skal der være gode og fleksible muligheder for at tilrettelægge opgaveløsningen. Men for den enkelte medarbejder er der jo også et hensyn til at den enkelte kan tilrettelægge fleksibelt, siger Liebing.
Statens fjerde og sidste pejlemærke handler med direktørens ord om at få det lokale samarbejde på de enkelte arbejdspladser til at fungere endnu bedre. Og det skal ske med udgangspunkt i de lokale forhold – ikke med centralt aftalte regler og forordninger.