Ina Eliasen - direktør i Kriminalforsorgen - Foto Kim Dahl - Effect Foto

Direktøren i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, står for en ledelsesstil, hvor hun har valgt at komme ud blandt medarbejdere rundt i landet. Foto Kim Dahl - Effect Foto

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i de senere år trukket overskrifter af den knapt så positive slags. Personalemangel, overbelægning og en generel forråelse af de indsattes kriminalitet og adfærd har været med til at bringe kriminalforsorgen i knæ. Det er direktoratets øverste direktør, Ina Eliasen, helt åben om.

- Ledelsesopgaven er sådan set ret klar. Vi mangler fængselspladser og betjente, så vi skal skaffe begge dele så hurtigt som muligt. Her kommer så den store ledelsesmæssige opgave med at få hele organisationen med. Medarbejderne har løbet stærkt i mange år, så det er en balance mellem at presse på, opfylde de politiske ønsker og ikke tabe folk i en presset hverdag, fortæller Ina Eliasen om sine væsentligste ledelsesopgaver lige nu.

Bortset fra en kort afstikker til Birkerød Kommune har Ina Eliasen været ansat i staten i 35 år. 20 af dem som chef, heraf også som fængselsinspektør og kontorchef samme sted, hvor hun i dag fortsætter cirklen som øverstkommanderende for 4.500 medarbejdere.

De griber boldene, selv når det blæser

At Kriminalforsorgens fængselsbetjente er for få og opgaverne – herunder også de administrative – er for mange, er et af de konkrete problemer i forsorgen. Vagter bliver ikke dækket, og medarbejderne bliver kaldt på overarbejde. Ude i institutionerne har byrden bredt sig til de 400 HK’ere og de øvrige civile medarbejdere.

- HK-gruppen og de øvrige civile grupper løber stærkt for at få enderne til at mødes. HK’erne er især gode til at omfavne rollen som dem, der understøtter lederne, men også fængselsbetjentene. De kitter det hele sammen. Det er blevet ret tydeligt her, hvor vi har været i knæ på det uniformerede personale, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: "Begår du ingen fejl, laver du for lidt"

Kriminalforsorgen er i færd med at gå fra fire til to geografiske områdekontorer. Her bliver HK’erne vigtige i forhold til at kitte de nye strukturer sammen i praksis, forudser Ina Eliasen. I 2022 fik Kriminalforsorgen en ny flerårsaftale, der på sin vis satte handling på HK Stats mantra om rette kompetencer til rette opgaver. Fængselsbetjentene bliver lettet for administrative opgaver, som glider tilbage til forsorgens 400 HK’ere og måske flere i vente.

- HK’erne har en vigtig rolle. Det her med at følge systematisk op på ting. Tænke i proces og gribe alle de bolde, som ingen andre tænker på skal gribes. Det er blevet ret tydeligt for mig, fortæller Ina Eliasen.

- Vi har eksempelvis nogle it-systemer af ældre dato. Dem er HK’erne dygtige til at sætte sig ind i og derefter lære fra sig. Det kan også være modtagelse af en klient og med lige sørge for at tænke igennem, hvor vedkommende så skal hen, og hvad næste skridt i processen er.

Synlig ledelse i de spidse ender

Og hvor ved hun så det fra, kunne man fristes til at spørge. I løbet af sine første tre år som direktør i Kriminalforsorgen har hun gjort en dyd ud af ikke at lænke sig fast til kontoret i Strandgade med udsigt til vandet i Københavns Havn. I stedet har hun prioriteret at komme ud på gulvet i forsorgens institutioner, der er fordelt på mere end 80 matrikler landet over.

- Det ved jeg, fordi jeg ofte er derude og tage temperaturen på organisationen. Det er min måde at lede på.

LÆS OGSÅ: "Arbejde hjemme? Du er bindegal, Kim"

- Jeg har brug for at komme ud i de spidse ender og mærke, hvordan det står til. Hvad kan vi gøre for at forbedre arbejdsmiljøet? Det kan vi ikke gøre inde fra Strandgade, for medarbejderne har konkret viden og mange idéer. Formålet er at tale med mennesker, og det er tankevækkende, at det er det samme, man hører alle steder. Så ved jeg, okay, her er der noget, du skal interessere dig for, siger hun.

At lede og lime ledelseskæderne

Inden for moderne ledelse er det god latin, at man som leder uddelegerer opgaver og ansvar, og på den måde motiverer og giver ejerskab videre til medarbejderne. Deri ligger, at man helst ikke skal træde ind i mellemledernes ledelsesrum og underkende deres position. Den balance kan være svær, når man som Ina Eliasen besøger medarbejderne ude på gulvet et par gange hver måned: 

- Selvfølgelig skal man arbejde i ledelseskæderne, for ellers stopper al logik. Og ja, jeg træder nogle over tæerne. Det gør jeg med åbne øjne, for jeg har brug for selv at komme ud og mærke, hvordan det står til. Og er der et tiltag, der skal løftes op på landsplan, er det en god idé, at jeg også hører om det, fortæller hun og uddyber:

- Der er ledere, som siger, at de ikke kan finde ud af det, når jeg går udenom ledelseskæderne på den måde. Så tager vi snakken om, hvorfor jeg gør det. Det er ikke udtryk for mistillid, slet ikke, forsikrer hun.

For selv om man som øverste leder vil være i øjenhøjde, er det altafgørende at få ledelseskæden med, fastslår hun:

- Jeg kan gå ud og gøre alt muligt, men hvis ikke jeg har ledelseskæden med, så går det først galt. Man skal have de ledere med, man er kørt forbi.

Genveje på godt og ondt

Løbende holder hun også dialogmøder på Skype, hvor medarbejderne kan møde op og spørge direktøren om alt fra top til tå. Kan man ikke skype med direktøren, sidder hun af og til også som modtager på en dialogpostkasse.

- Det er egentlig også at køre forbi ledelseskæden, kan man sige. Det kan godt være lidt irriterende som leder, at man ikke ved, hvad der bliver sagt om dig opad i systemet. Det hænder. Så mister jeg også lidt grebet. Det er besværligt, men det er okay, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Jeg er ikke en succes, før medarbejderne er en succes"

Alligevel er hun fast i kødet på, at det er en del af hendes egen ledelsesopgave at skyde genvej i ledelseskæden fra tid til anden:

- Det giver noget at gøre det indimellem. Det vigtige er, at jeg ikke må sidde med viden, som de ledere, der står ude i det til dagligt, ikke får tilbage. Det må aldrig ske. Jeg drøfter de ting, jeg får at vide i de kanaler, jeg arbejder med den pågældende leder i. Så på den måde er der et flow alle mulige veje i en organisation. Det tror jeg er en styrke, siger hun.

Direktør mellem to negle

At komme ud i Kriminalforsorgens institutioner giver Ina Eliasen den fordel, at hun også får et ledelsesrum til at forklare egne beslutninger. Men også andres beslutninger. Som eneste faggruppe i staten blev fængselsbetjentene udvalgt af regeringen til at få mere på lønsedlen i den nyligt indgåede trepartsaftale om lønløft. Cirka 2.500 kroner mere om måneden får betjentene. Selv om stigningen er en politisk beslutning, som næppe er til ugunst for kriminalforsorgen, skaber den ringe i vandet internt.

Chef for Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er fordelt på i alt 83 matrikler, hvoraf fire ligger på Færøerne og i Grønland. I hele rigsfællesskabet er der i alt 57 fængsler og arresthuse.

- Når jeg er på besøg, beder jeg næsten altid om at tale med mennesker. Et godt besøg for mig, det er at tale med to, tre eller fire faggrupper, så jeg kan få et indblik i deres hverdag, siger Ina Eliasen.

I 2022 var der på daglig basis i snit 4.212 indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. 95 procent af de indsatte var mænd.

- Der er en opgave i at oversætte de politiske tanker bag. Det er ikke min beslutning. Jeg kunne godt bare sige, at det er der nogle andre, der har bestemt. Det kunne jeg aldrig drømme om, for det gør ikke nogen glade, at jeg ikke hjælper med at forstå, hvad der foregår, siger hun.

Men det er heller ikke altid nok, erkender hun:

- Man har vel givet til dem, der arbejder i treholdsskift og har direkte kontakt med borgerne. Der er en masse kriterier for, at regeringen valgte dem. Det kan man prøve at forklare, men når det har at gøre med løn, er det slet ikke nok. Alle føler, at der mangler en anerkendelse af deres arbejde, især når de løber så stærkt. Derfor er det vigtigt for mig at forklare beslutningen, betoner Ina Eliasen.

BLÅ BOG
Ina Eliasen, 55 år. Direktør for Kriminalforsorgen
Cand.jur, Københavns Universitet
1989-93: Studentermedhjælper, Landbrugsministeriet og Rigspolitiet
1993-99: Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen
2001-03: Chef for informationsafdelingen, Birkerød Kommune
2004-09: Manuduktør og ekstern lektor, Københavns Universitet
2005-14: Souschef og kontorchef, Kriminalforsorgen
2014: Fængselsinspektør, Københavns Fængsler
2014-17: Områdedirektør, Kriminalforsorgen

Netop det ømme lønspørgsmål er ikke et ukendt fænomen for Ina Eliasen. I løbet af sine første tre år som direktør har hun selv truffet beslutninger om to krisepakker, som også favoriserede fængselsbetjentene:

- Der kunne man skyde på mig, og derfor var det en sværere opgave, fordi jeg selv stod på mål for den. Jeg havde favoriseret den uniformerede gruppe, så det var en svær ledelsesopgave, for jeg kunne godt have valgt noget andet, fortæller hun.

- Der var lidt mere pres på mailboksen, men igen handlede det om at forklare formålet. Vi kunne ikke bemande fængslerne forsvarligt.

Krisepakkerne gav et pres fra de civile organisationer, også fra HK’erne. Som modvægt blev der til HK’erne givet penge, dog ikke i samme størrelsesorden, til kompetenceudvikling og lokallønspuljerne.

Men I forhold til OK24 og lønspørgsmålet: Hvis jeg siger, at treparten kun er en succes, hvis OK24 også bliver en succes, hvad siger du så?

- Vi sidder jo ikke på den måde med ved forhandlingsbordet. Vores opgave er at få tegnet op, hvad der skal til for, at de personalegrupper, vi har, bliver tilfredse, siger Ina Eliasen.