Formand for HK Stat Rita Bundgaard (til venstre) præsenterer overenskomstresultatet af den statslige del af OK24 sammen med finansminister Nicolai Wammen (S). Foto: MartinSylvest/Ritzau Scanpix
I denne uge kom den sidste af de offentlige overenskomster på plads. Og det har givet anledning til, at eksperter og involverede medlemmer i de berørte fagforbund har ytret sig med stærke holdninger til indholdet i aftalerne.
Generelt har både arbejdsgiversiden – i form af regeringen – og de forskellige faglige forhandlere været glade for udfaldet af OK24. Begge sider har da også udlagt resultatet som tilfredsstillende.
LÆS OGSÅ: OK24: Forlig på plads om løn i staten
Medlemmerne hæftede sig i første omgang ved, at en 8,8 procent lønstigning ikke ville dække inflation og reallønstab. Der har derfor været utilfredshed med, at lønstigningen ikke i udgangspunktet flugtede med den højere lønudvikling på det private område.
Men det blev der under forhandlingerne rådet bod på med ekstra aftaler. Især sikringen af, at de offentlige lønninger for første gang har fået lagt en ekstra lønforhandling ind om regulering, har vundet genklang. Det sker ved at sammenholde udviklingen i den private lønstigningsprocent med den offentlige via beregninger i slutningen af 2025. Hvis der er en ubalance, vil den blive udlignet med lønnen i november i 2025.
’Offentligt ansatte må være svært tilfredse’
Det er af de fleste kommentatorer blevet opfattet som særdeles positivt for arbejdstagerne. Men et par af de borgerlige kommentatorer opfatter OK24 som et knæfald for de offentligt ansatte og udtaler nu stor kritik af overenskomstresultatet. To af kommentatorerne mener, at forhandlingerne ’fordyber en negativ spiral’ og ’favoriserer de offentligt ansatte’ på bekostning af den private lønudvikling.
Under overskriften ’Wammen og 879.000 offentligt ansatte har snydt os alle sammen’, skriver erhvervsredaktør på Berlingske, Thomas Bernt Henriksen, at den interessante diskussion nu er, ’hvorfor de offentligt ansatte helt automatisk og uden nogen modydelser har sikret sig de samme lønstigninger som i de private virksomheder’.
LÆS OGSÅ: Med OK24 er minipensionen endelig død og begravet
- Landets 879.000 offentligt ansatte må være svært tilfredse. Nu styrer de offentligt ansatte i staten, kommunerne og regionerne mod tårnhøje lønstigninger, skriver Thomas Bernt Henriksen i en kommentar i dagens udgave af Berlingske, hvor han også slår til lyd for, at et nyt lønindeks i aftalen ’favoriserer de offentligt ansatte’, så de i ’højere grad følger den private lønudvikling’.
’Et arnested for ballade og uro’
Erhvervsredaktøren udtrykker stor bekymring for, at nogle af delresultaterne i OK24 vil sikre de offentligt ansatte ’en endnu tættere kobling mellem offentlig og privat løn’. Og han mener, at ’fagbevægelsen kan næppe begribe deres held i mediernes dækning af lønforhandlingerne, hvor det hele kom til at handle om størrelsen af deres lønstigninger’.
LÆS OGSÅ: RITAS BLOG: Alle skal have noget - ingen kan få alt
- Så længe det lykkes for de magtfulde offentlige fagforeninger med finansminister Nicolai Wammens hjælp at genopføre farcen om det påstående drama om lønvæksten i den offentlige sektor, og så længe ingen rigtig vil forny den danske model i den offentlige sektor, er der intet tegn på en grundlæggende løsning på de problemer, som har gjort den offentlige sektor til et arnested for ballade og uro, skriver Thomas Bernt Henriksen.
’Det burde give rynker i panden’
I dagens udgave af Børsen har professor ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, som også er tilknyttet den borgerligt-liberale tænketank Cepos, et debatindlæg, der ser nogle lignende slagsider ved aftalen. Økonomiprofessoren skriver i sit indlæg, at de offentligt ansatte kan ’le hele vejen til banken’ efter overenskomstforhandlingerne.
- Men hvis de forstod de langsigtede konsekvenser for økonomien, ville der næppe være et smil på læberne, skriver Christian Bjørnskov i indlægget.
LÆS OGSÅ: OK24: Sagt og skrevet om CFU-forliget
Han forklarer den pointe med, at kernen i det danske system skal være ’en reguleringsordning, som forhindrer at offentlige lønninger stiger hurtigere end de private’. Ifølge professoren er ’en stor offentlig sektor en bremse på den langsigtede vækst’.
- Årets overenskomster i det offentlige, som både regering og fagbevægelse synes tilfredse med, fordyber således en negativ spiral. Det private erhvervsliv i Danmark er imponerende produktivt, men bliver nødt til at blive endnu dygtigere, hvis det skal finansiere politikernes fortsatte forbrug. Det burde give rynker i panden i stedet for smil på læben, skriver Christian Bjørnskov.