Illustration: Mostphotos
Det kan godt være, at danske ansatte jævnligt bander lidt over chefens uklare meldinger eller bliver frustrerede, når mellemlederen føler trang til at vise lederevner, han ikke helt har styr på. Men det er i det mindste menneskelige chefer, som du kan gå i dialog med.
For fremtidens arbejdsliv ser ud til at bringe en noget mere menneskefjern, skjult og systemagtig styring, end vi hidtil har været vant til. Men selv om cheferne i stigende grad afløses af algoritmer, så må vores arbejdspladser aldrig helt blive overtaget af robotter og kunstig intelligens. Alle arbejdstagere har fortsat krav på et menneskeligt arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: TEMA: Den gode, den onde og den grusomme algoritme
I en ny undersøgelse fra FIU (Fagbevægelsens Interne Uddannelser) er 1.018 tillidsrepræsentanter fra blandt andre HK, FOA og 3F blevet spurgt til påvirkningen fra algoritmer og kunstig intelligens på ledelse og arbejdsmiljø blandt medarbejderne. Og resultatet viser, at det psykiske arbejdsmiljø og jobtrygheden er under hårdt pres som følge af robotterne.
Computere ’må godt fyre’
Fire ud af ti svarer således, at overvågning og/eller algoritmeledelse påvirker kollegerne negativt i større eller mindre omfang. Samtidig har hver femte tillidsrepræsentant kolleger, som har henvendt sig med problemer vedrørende overvågning i jobbet.
For hver tredje drejer det sig om videoovervågning, mens hver fjerde har GPS-overvågning på arbejdspladsen, og flere fortæller om overvågning gennem mailsystemet og pc’en.
LÆS OGSÅ: Rita Bundgaard: Overvågning svækker tilliden
Op til dette års EP-valg blev en række danske politikerne af FH spurgt til deres holdninger vedrørende algoritmernes fremmarch på arbejdspladserne. Her var Henrik Dahl fra Liberal Alliance ikke i tvivl om, at robotternes konklusioner godt kunne bruges i ledelse. Han mente, at ’langsomme medarbejdere må godt fyres af computere’.
Der skal være ilt nok til alle
- Det er sørgeligt at se en undersøgelse som denne. Vi skal lytte til de ansatte, som har en direkte negativ oplevelse med arbejdsgiverens kunstige kontrol og overvågning. De utrygge ansatte er et udtryk for kanariefuglen i mineskakten. Kulminearbejderne kunne ikke selv fornemme, hvis der var for lidt ilt eller visse giftige gasser i minen, men det kunne de placerede kanariefugle i buret. De reagerede og faldt om. Og så vidste arbejderne, at det var på tide at komme op fra kulminen. I dette tilfælde skal vi lytte til 'fuglen' i form af de utrygge medarbejdere og beskytte folk, der udsættes for urimelig og unødvendig overvågning, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.
Hun mener, vi skal fortsætte med at satse på afgørelser foretaget af mennesker – og kun lade os vejlede af maskiner. Næstformanden opfordrer derfor de ansatte til altid at være på vagt over for overvågning på arbejdspladsen.
LÆS OGSÅ: Algoritmer overvåger og skader HK'ernes arbejdsmiljø
- En algoritme, en robot eller anden kunstig intelligens kan kun finde ud at måle på fakta. Det kan selvfølgelig give en pejling på, hvor meget der fx produceres, og hvornår det er tid at fylde op på lageret. Men hvad er formålet med den personkontrollerende overvågning? Hvis ikke en ’menneske-chef’ kan finde ud af at udstikke retningslinjer for medarbejderne, så ender vi i værste fald med et menneskefjendsk samfund, hvor robotter afgør, om du er dygtig og hurtig nok til dit arbejde, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Der er sandsynligvis allerede en række regler og aftaler på plads omkring overvågning på dit job. Så gå til din tillidsrepræsentant, hvis du skal vide mere om dem. Og din arbejdsmiljørepræsentant kan hjælpe dig, hvis jeres psykiske arbejdsmiljø er under pres på grund af invaderende algoritmer og kunstig intelligens.