En forsikringsordning er nu blevet førstehjælp til stressramte

Stress tegner sig nu for det hårdeste træk på sundhedsforsikringer. Foto: Mostphotos

Det virker på mange måder, som om arbejdsgivere, politikere og det etablerede danske sundhedsberedskab ikke kan håndtere følgerne af det stigende arbejdspres på de danske arbejdspladser. Det psykiske arbejdsmiljø har det stadigt værre i Danmark, mens de ansatte spises af med endnu en omgang gode råd mod stress og mistrivsel.

Det tydelige tegn på den tendens er nye tal, der viser, at der aldrig tidligere har været så mange danskere omfattet af en sundhedsforsikring som nu. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen er nu i alt 2,9 millioner danskere blevet del af en sundhedsforsikring eller en sundhedsordning, og på fem år er udgifterne til behandling af stress, mistrivsel, angst og depression mere end fordoblet.

LÆS OGSÅ: Behandling er godt, men forebyggelse er bedre

- Den tidlige indsats mod stress halter mere og mere. Det ser ud til, at arbejdspladser og politikere har givet op over for den ødelæggende stress-epidemi. Og det er en meget kortsigtet løsning at lade forsikringer overtage ’indsatsen’ mod stress. Det er i bedste fald en utilstrækkelig symptombehandling, siger Ulla Moth-Lund Christensen, næstformand i HK Stat.

Markant flere får erstatning for tab af arbejdsevne

Næstformanden har gennem sit arbejdsliv oplevet en stigende tendens til, at kolleger og HK-medlemmer går ned med stress. Ofte som følge af et dårligt arbejdsmiljø. Så dukker konsulenterne ofte op med en model, som i daglig tale hedder IGLO (Individ – Gruppe – Ledelse – Organisation). Men hun mener, det er misforstået at sætte individet ind først, som om man selv må løse problemet.

Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen. Foto Mikkel Østergaard

- Det er noget rod. I de fleste tilfælde jeg har kendskab til, er det ikke den enkelte medarbejder, som ikke kan overskue arbejdet. Derimod er der en leder, som ikke anerkender, ikke er medengagerende og ikke er nærværende. Alt går op i, hvor produktiv medarbejderen er. Det fører til endnu højere arbejdspres, endnu flere fejl og dermed endnu mere stressfyldt overarbejde, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

LÆS OGSÅ: - Hold fast, hvor har vi mange, der lider af fysiske skavanker

Det øgede træk på sundhedsforsikringer til behandling til ansattes fysiske og psykiske problemer er sket samtidig med, at der er markant flere personer, der får tilkendt erstatning for tab af arbejdsevne. Ifølge Mandag Morgen er der tale om en stigning på 20 procent siden 2021. Og for flere end halvdelen er det alvorlige psykiske sygdomme, som gør dem ude af stand til at arbejde.

”Individet betaler for stress og jag”

- Den vigtige tidlige indsats, hvor den psykiske trivsel skabes med klare krav, overblik og god ledelse, mangler. Nu har vi overladt kampen mod stress til sundhedsordninger og -forsikringer. Det får man ikke samlet nedbrudte personer op med. Og det får ikke arbejdsgivere til at tage ansvaret for at skabe et sundt arbejdsmiljø alvorligt, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

Det er da også stress, der ifølge pensionsselskaberne udgør den største udbetaling fra forsikringer. Samtidig er den mentale sundhed det område, hvor det offentlige sundhedsvæsen har sværest ved at behandle alle, der har behov for hjælp. Så hvis ansatte under pres mødes uden forståelse fra ledelsen og arbejdspladsen, så støder de kun på ventetider på hjælp i det danske sundhedsvæsen.

LÆS OGSÅ: Sygdomsforebyggelse bliver en del af din pensionsordning

Næstformanden i HK Stat efterlyser derfor en tilgang som fx ved politiet, når knækkede politifolk skal genfinde roen og samarbejdet med kolleger efter en stress-sygemelding. I ’Det Blå Kompas – Vi er alle i samme båd’ samles betjente og beredskabsfolk på sejlture, hvor det handler om at finde det mentale åndehul blandt ligesindede, inden de kommer tilbage på job.

- Det kan være efter voldsomme oplevelser i felten. Men også for betjentene handler det alt for ofte om dårlig og uklar ledelse – og individet betaler for stress og jag. Det værste er næsten, at stress endnu ikke er anerkendt som en arbejdsskade, siger Ulla Moth-Lund Christensen.