Sådan så det gammeldags stempelur ud, da danske arbejdere dagligt skulle stemple ind. Nu er processen blevet noget mere digital og hurtigere at udføre.
Fra at være kaldt ’spild af tid’ er den daglige tidsregistrering på arbejdspladserne vokset på danskerne. Selv om ikke alle lige frem elsker tidsregistreringen, så mener 45 procent af lønmodtagerne, at den daglige registrering skaber gennemsigtighed omkring arbejdstid og overarbejde. Mange ser endda værktøjet som en genvej til mere åbenhed på arbejdspladsen.
Sådan så det ikke ud for ni måneder siden, da omkring tre millioner danske lønmodtagere 1. juli 2024 fik en ny fast opgave. På basis af en EU-dom blev det pålagt arbejdsgiverne at forpligte de ansatte til at registrere deres arbejdstid. Målet er at beskytte medarbejderne og sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Men en undersøgelse sidste år viste, at danskerne generelt ikke var klar over, hvorfor de skulle til at registrere arbejdstiden.
LÆS OGSÅ: Nu bliver det lov at registrere arbejdstid
Mange havde svært ved at se formålet. Og som altid med nye tiltag opstod der forvirring og tekniske problemer ved den nye opgave. Alle fik da heller ikke den daglige registrering ind som en fast rutine. Og der var en del usikkerhed omkring reglerne og en opfattelse af, at det var spild af tid.
Et skridt mod mere gennemsigtighed
Men meget har ændret sig de seneste ni måneder. En helt frisk undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov for Paychex Europe viser nu, at 2/3 af danskerne kender til den nye praksis, og at de fleste har taget godt imod formålet med tidsregistreringen.
51 procent af kvinderne i den store undersøgelse ser tidsregistreringen som et nyttigt værktøj til at skabe åbenhed, mens det samme gælder for 37 procent af mændene. Blandt unge i alderen 18 til 29 år mener hele 56 procent, at registreringen giver et bedre overblik over arbejdstiden.
Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen. Foto: Mikkel Østergaard
LÆS OGSÅ: HER ER REGLERNE: Registrering af arbejdstid
Næstformand for HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen er da også personligt glad for EU-dommen og gennemførslen af den nye praksis med tidsregistrering. Og hun tolker undersøgelsens resultater som et skridt i retning af mere gennemsigtighed. På det danske arbejdsmarked er vi ifølge næstformanden på vej mod en positiv oplevelse ved registreringen – og fokus på fordelene ved brug af data til gavn for både medarbejdere og arbejdsgivere.
”Det så dårligt ud for chefen”
- EU-dommen slår fast, at arbejdsgivere ikke bare kan drive rovdrift på de ansatte. Tidsregistrering kan i den forbindelse være et godt redskab til at beskytte de ansatte, mens det også giver arbejdsgiverne et bedre overblik over, hvem blandt medarbejdere der er hårdest spændt for. Det skal man så reagere på, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Næstformanden er lidt bekymret for, om de enkelte systemer for tidsregistrering bliver ændret, så de ikke bare ’nulstiller’ de ansattes timer efter kort tid. For så forsvinder muligheden for at følge op på skævheder i arbejdstid for de enkelte.
- Der findes steder i staten, hvor vores kolleger ikke har ’fået lov til’ at registrere den fulde arbejdstid. Det så dårligt ud for chefen, at medarbejdere arbejdede så meget over. Men det nytter jo ikke, at ansatte arbejder så meget, at de knokler sig til en stresssygemelding. Det fokus kan tidsregistrering skabe, hvis der følges op på data, siger Ulla Moth-Lund Christensen.