Når foged Maria Kristoffersen og kollegerne er ude på en fogedforretning, er de altid ledsaget af politiet, som stiller sig imellem, hvis det spidser til. Illustration: Mostphotos.
"Jeg ved, hvor du bor, og jeg kender dine familieforhold." Ordlyden fra en truende fogedkunde var ikke til at misforstå. Den ramte ned i det allermest dyrebare og sårbare, man har som mor og hustru. Også når man som HK’eren, Maria Kristoffersen, er foged på 16. år ved Retten på Frederiksberg og har lagt øre til lidt af hvert under håndhævelsen af lovens ord i Fogedretten.
Hun er indforstået med, at man som foged er en ubuden gæst, der kun møder op, når allersidste forfaldsdato og rykkerskrivelse for længst er nået. Fogedretten, der hører under byretterne, er retsinstansen, der håndterer gældssager. Eksempelvis ved at sætte skyldnere ud af en lejebolig med øjeblikkelig virkning, hvis huslejen er i restance, eller tage pant i skyldnerens værdier.
En opgave, der stiller høje følelsesmæssige krav til HK-fagspecialisterne. De leder fogedmøder, der er et retsmøde mellem skyldner og kreditor, samt tager på fogedforretninger ledsaget af politiet. De er endnu et eksempel på, at HK’erne i staten udfører samfundskritiske opgaver, men desværre også et eksempel på en funktion, der er ramt af den stigende chikane mod offentligt ansatte.
LÆS OGSÅ: Tema: Der sidder et rigtigt menneske i den anden ende
’Møgkælling’
Med 2 politisager i sin tid som foged har Maria set og hørt det meste. Den første gang, hun anmeldte trusler, kostede det skyldneren 20 dages fængsel. Den seneste trussel mod hende og familien er politianmeldt og ligger i øjeblikket hos anklagemyndigheden. Men Ifølge Maria lover det ikke for godt. Det vender vi tilbage til.
Og så er der alt det, der ligger i gråzonen før en politianmeldelse, men som næppe ville blive tolereret på ret mange arbejdspladser: Råben og skrigen, raseriudbrud og nedladende skældsord er blandt de mest hyppige optrin, som Maria og hendes fogedkolleger er skydeskive for.
- Jeg tror, at nogle bliver provokeret af, at jeg er kvinde, og at man er en autoritet. I de situationer, hvor det går over grænsen, er det ikke ualmindeligt at blive kaldt for en ’møgkælling’ - Når de ’bare’ råber, kan man godt trykke på pyt-knappen. Men i takt med at tonen er grovere, og at der er kommet mere grænseoverskridende adfærd med tiden, betyder det desværre, at ens grænser rykker sig og kan blive mere utydelige, fortæller.
Hun vurderer, at det i snit er hver anden uge, at hendes grænser bliver overtrådt med eksempelvis tilsvininger. I en typisk uge har hun 1-2 dage, hvor hun er udkørende foged samt 2 dage med fogedmøder, hvor hun tager sig af op imod 30 enkeltvise sager.
Flere er presset og er mere syge
Udover de mange episoder med grænseoverskridende adfærd kommer jobbets høje følelsesmæssige krav også til udtryk på andre måder. De mange triste skæbner inde bag dørskiltet gør indtryk. Både årsagerne til derouten, konsekvenserne af den og ikke mindst de 6-8 gange, hvor Maria har oplevet, at borgeren har taget den ultimative konsekvens.
- Det påvirker at se de skæbner, man møder, som af den ene eller anden årsag er havnet i problemer. Ofte er en fogedsag en udløber af andre problemer, der ikke er taget hånd om, oplever Maria:
- Over tid er det min oplevelse, at de er blevet mere utilregnelige, mere presset og flere er psykisk syge, som ikke har fået den hjælp, de skulle have. Derudover ser vi også borgere, der er ramt af eksempelvis en kontanthjælpsreform, som gør, at de ikke kan betale husleje. Og det går så udover os, fordi vi på den måde bliver den autoritet, de kan udtrykke sig overfor, fortæller hun.
Gammelt it-system står i vejen for HK-initiativ
Et fænomen, der går igen i chikanen af HK’erne ved domstolene, er ubehagelige opkald, også på privattelefonen, fra rettens brugere. Et utryghedsskabende problem, der ifølge landsklubben HK Danmarks Domstole er i stigning, og som formand Sandra Lindgren har sat sig for at løse. Det skal blandt andet ske ved at fjerne medarbejdernes navne fra indkaldelser, mailkorrespondancer og retsbøger, som HK’erne er afsendere på.
LÆS OGSÅ: Domstols-HK'ere: Fjern vores navne fra brevene
Ved enkelte embeder er der på opfordring taget lignende tiltag i brug, men på Frederiksberg står Maria og kollegerne i Fogedretten stadig som afsendere på indkaldelser og afgørelser på trods af den store risiko for chikane, som jobbet indebærer.
- Det gør det nemt at identificere os og chikanere. Jeg har sørget for, at man ikke kan finde mit nummer på nettet, og jeg har også et mere sjældent efternavn, som jeg helt undlader at bruge på arbejdet. For så ville jeg være nemmere at finde, siger Maria og fortsætter:
- I forbindelse med den trussel jeg anmeldte, anbefalede politiet mig at få navne- og adressebeskyttelse. Det er noget, vi ansatte løbende overvejer, men det er også forbundet med meget besvær i andre dele af tilværelsen. Derfor så jeg hellere, at man lod retten stå som afsendere på det, vi sender ud. Men her kommer et gammelt it-system i vejen:
- Det er ikke så ligetil at lave om på skrivelserne i et gammelt it-system. Vi kan ikke gå ind og lave en ekstra bruger i systemet, hvor Fogedretten er afsender. Samtidig koster det nogle penge at lave om, og der er nogle retspræsidenter, der skal blive enige, siger Maria med et suk i stemmen.
"Jeg føler mig lidt røvrendt"
Et andet tema, der også giver bekymrede miner, er, at Marias politianmeldelse af truslerne mod hende og familien, er svær at løfte for anklagemyndigheden på grund af manglende beviser:
- Det er den melding, jeg har fået på, hvorfor der ikke er sket mere. Det er påstand mod påstand, så jeg er langtfra sikker på, at den kommer for retten. Her savner jeg, at min oplevelse vægter højere, også taget i betragtning af, at borgeren har en historik både hos os og hos politiet for lignende sager.
Som repræsentant for en retsinstans, der også har en udøvende opgave i praksis ude hos borgerne, savner hun at blive ligestillet med politibetjente, når de anmelder overgreb i tjenesten:
- Deres forklaringer vægter naturligt højt, og det irriterer mig, at det ikke er tilfældet her. Det er uretfærdigt, og jeg kan godt føle mig lidt røvrendt over, at man ikke bliver troet på, siger Maria Kristoffersen, foged og kontorfuldmægtig ved Retten på Frederiksberg.
Sammenhold og krisehjælp