Opslag i journaler: Tør jeg snart lave et opslag?

Umiddelbart tænkte jeg: Hvad pokker har jeg mon gjort? Og i selve øjeblikket havde jeg også en frygt for, at nu bliver jeg nok fyret.

Sådan beskriver Pernille Dalgaard Hansen oplevelsen, da hun pludselig blev ringet op og fik spørgsmålet: Hvorfor har du slået op i min journal?

Hun er lægesekretær på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

– Det var ubehageligt, for alle ved, at det værste, man kan gøre, er at slå et cpr-nummer op, som man ikke har ret til at slå op. Men heldigvis kunne jeg begrunde mit opslag, så det fik ingen konsekvenser for mig.

Hun havde nemlig lavet et sekretærnotat til journalen, men det kan patienten ikke se, så vedkommende kan bare se et opslag, der ser uberettiget ud.

Eksemplet er et af mange, som viser den enorme fokus, der er kommet på mulige uberettigede opslag i journaler. Eller som det hedder med lidt mere kulør på “mistænkelige opslag i patienternes journaler”. Eller når medierne virkelig tager fat: “Snagen i DINE data”.

Over grænsen

Det seneste års tid har der været en række sager, hvor en medarbejder åbenlyst er gået over grænsen og har foretaget helt usaglige opslag omkring kendte mennesker, familiemedlemmer, ekskærester osv. Senest er en sygeplejerske blevet dømt i landsretten for ni gange at have slået op i en patientjournal – efter eget udsagn for at forberede sig til en patient.

Andre sager har udmøntet sig i afskedigelser.

En medvirkende faktor til det større fokus er, at borgere fx på sundhed.dk kan tjekke, om og hvem der har lavet opslag i deres journal. Hvis man sammenligner tal for juni måned 2024 med tal for juni 2025 på, hvor mange der har tjekket oplysninger om opslag, er der sket en stigning på 72 procent, sådan at i alt 155.000 borgere lavede et tjek i juni 2025.

Flere lægesekretærer fortæller, at de får direkte opkald.

– Det opkald, man får, hvor de spørger direkte efter en person, er ikke rar. Og det kan være svært at huske på stående fod, hvorfor man har været inde i en journal, så det bliver lidt en akavet samtale, fortæller Charlotte Fast, lægesekretær på Skejby Sygehus.

Region skruer bissen på

Politisk er det også blevet et varmt emne. For eksempel kunne regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) berette, at Region Hovedstaden nu skruer bissen på ved at stramme op for tilladelser og lave mere kontrol.

Det skete under overskriften: “Vi finder os ikke i, at personale snager i patienters oplysninger”.

Overlæge på Herlev Hospital Jacob Rosenberg, der selv sidder i regionsrådet for De Konservative, mener, at GDPR-håndteringen er stukket helt af på hospitalerne.

– Vi risikerer politianmeldelser, fyringer og retssager blot for at forsøge at gøre vores arbejde samvittighedsfuldt. Og det går ud over patienterne. Lige nu er vi i et system, hvor frygten for GDPR vejer tungere end hensynet til patienten – og det er helt galt. Det er på tide med et servicetjek af reglerne.

Kent Kristensen, Danmarks førende sundhedsjurist, anerkender, at det i sidste ende kan gå ud over patienterne, hvis nødvendig information ikke videregives, eller at det kan medføre mere bureaukrati, hvis man som lægesekretær oversikrer sig ved hele tiden at lave notater om opslag.

Medarbejdernes pligt

– Omvendt må jeg også sige, at det nok også er et wakeupcall for sundhedspersonale generelt, for vi har altså set mange sager efterhånden. Måske der er opstået en regeltræthed, sådan at man sløser lidt mere, fordi hverdagen jo skal hænge sammen.

Men, understreger Kent Kristensen, medarbejdere har en ansættelsesmæssig pligt til at sætte sig ind i reglerne. Han foreslår, at adgangen til systemerne måske kan strammes, sådan at medarbejdere ved opslag fx bliver spurgt, om de virkelig har adgang til et system.