Det stod klart for mig - som det gør hvert år - allerede første dag, at jeg ikke kunne nå alle de debatter, oplæg osv., jeg gerne ville, så jeg forsøgte at indsnævre mig til nogle specifikke temaer, jeg gerne ville høre mere om. Det blev oplæg og debatter om kunstig intelligens (AI), ligestilling og manglen på arbejdskraft i Danmark.

 

Kunstig intelligens - styrer vi den, eller styrer den os?

Der var engang, hvor Excel og Word var det helt nye. Hvis du mestrede Office-pakken, så var du good to go

De fleste i dag har i dag et kendskab til Office-pakken i den ene eller anden grad – om det er PowerPoint, Word, Excel eller én af de mange andre -, men det er langt fra alle, der har kendskab til programmer, der bruger kunstig intelligens.

Flere og flere får tillid til AI. Det er jo let at bruge. Men er det også blevet for let at bruge? Kan det ende med at overtage, så det ikke længere er os, der styrer AI, men AI der styrer os? Det bliver måske lidt sølvpapirshat-agtigt, men det er da en bekymring flere forskere og udviklere har ytret. Derfor kommer det heller ikke som et chok, at vi bliver nødt til at forholde os kritisk og tænke over, hvad vi fodrer vores kunstige intelligens. Det gælder blandt andet, at man ikke skal fodre ChatGPT med personfølsomme data, og den problematik, der har været, med Midjourney, da Midjourney potentielt er blevet trænet ud fra billeder, der ikke var godkendt til at blive brugt.

Selvom der fortsat er problematikker, vi selvfølgelig skal forholde os til, så kan AI også bruges til at effektivisere og optimere drift i virksomheder. Der er sågar nogle tal, der indikerer, at du får frigjort optil 20% af din tid, hvis du aktivt bruger AI i din hverdag. De fleste vil i så fald nok bruge mere tid på deres kerneopgave, dybere sagsbehandling og samtidig give den luft, der er brug for i arbejdsdagen og hvem ved, måske nedbringe stress. Det er vel drømmescenariet. Skrækscenariet er, at AI går ind og ikke blot overtager 20% af opgaverne, men 80% eller 100%. I få fald kan man virkelig snakke om, at robotterne, AI eller maskinerne overtager - eller at arbejdsgiver fastholder presset på medarbejderne eller tager forskud på en forventet besparelse.

 

Ligestilling - handler det bare om at sige fra, eller er det en fælles kamp for os alle?

”I skal jo bare sige fra!”. Det er ofte en diskurs, man støder på, når vi snakker ligestilling. Når en sådan udmelding kommer, ender ansvaret hurtigt med at ligge ved den person, der på den ene eller anden måde bliver forulempet og ikke hos den, der rent faktisk forulemper.

Det er ikke kun en kvindekamp. Det er vores alles kamp. Det handler ikke om, forulempede bare skal blive bedre til at sige fra: Det skal være os alle, der råber op, når alle ikke får de samme fordele, belønninger, betingelser eller andet udelukkende baseret på køn – eller minoritet.

Til folkemødet blev der blandt andet diskuteret ligestilling og diversitet i erhvervslivet Danmark. Nogle mener, at man kan komme ulighed til livs gennem ansættelseskvoter. Kvoterne kan være med til at åbne op for muligheder, fordi der skal tænkes kreativt og nytænkes, hvem man ansætter. Noget tyder også på, det har ført til mere kvalificeret arbejdskraft, fordi det har gjort det tydeligt, hvilke kompetencer og roller der er ønsket – og ikke blot hvem der lige er i netværket.

Bias i ansættelser kan nemlig forstærke de eksisterende normer, for man ser ofte, at man ansætter folk, der minder om en selv. Hvis det så – hypotetisk set – primært er mænd, der sidder i de øverste roller i en virksomhed, så er der forskning, der tyder på, de med større sandsynlighed vil vælge en mand, hvis der kom en vakant post.

Der kan også ligge potentiel undertrykkelse i, at nogle magtfulde stillingsbetegnelser inkluderer ordet ’mand’ som f.eks. ’formand’. Der er flere, der går ind for det, der hedder 'forperson', men mange kvinder vælger fortsat at kalde sig 'formand' - herunder mig selv. Er det et bevidst valg, eller gør vi det fordi, at forperson ikke lyder lige så magtfuldt? Kan det ikke lige så godt være forperson, leder, manager eller noget helt fjerde? Noget der er mere neutralt. Holder vi selv fast i bias ved at beholde kønsdominerende ord?

 

Arbejdskraft - og manglen på samme

”Der er mangel på arbejdskraft”. Sådan lød det fra en cheføkonom på folkemødet – og den er god nok. Ledigheden har sjældent været lavere, og vi mangler arbejdstagere i en række forskellige brancher.

 

På den ene side kan man argumentere for, der potentielt bliver mere mangfoldighed på arbejdspladser, hvis der bliver færre af en bestemt type at vælge mellem. Man bliver måske indirekte tvunget til at se andre veje og finde andre løsninger.

 

På den anden side kan manglen på arbejdskraft potentielt påvirke dagsordener som grønomstilling negativt, da man muligvis ikke kan finde arbejdskraft, der har kompetencerne til at løfte lige netop den opgave, man ønsker der skal løftes.

 

Tidligere skrev vi også et indlæg om, at selvom man som arbejdstager arbejder i en branche, hvor der er mangel på arbejdskraft, så fortjener man stadig at gå fra arbejdsmarkedet på en værdig og god måde. Det kan du læse lige her: https://www.hk.dk/aktuelt/blogs/christina-madsen-kristiansen/2024/06/04/skal-nedslidte-virkelig-have-svaerere-ved-at-faa-pension 

 

Har du en historie, du gerne vil fortælle? Skriv en mail til vores kommunikationskonsulent, Christina Haversen, på christina.haversen@hk.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!