Stigningen af løstansatte på arbejdsmarkedet har skabt frygt for en opdeling af arbejdskraften i et A- og et B-hold. Illustration: Bob Katzenelson
Erhvervsstyrelsen har nu delvist rettet op på det misbrug af vikarer, der har fundet sted på den statslige arbejdsplads. ’Vikarsagen’ kom i fokus, da adskillige løstansatte blev hyret under kritisable vilkår i begyndelsen af coronakrisen. Men ansættelse af vikarer med begrænsede rettigheder har allerede i flere år før corona været udbredt i staten.
Erhvervsstyrelsen er da heller ikke den eneste statslige arbejdsplads, som har gjort brug af løstansatte med begrænsede rettigheder. Blandt andre har også Sikkerhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Udlændingestyrelsen ansat vikarer på vilkår, der er markant ringere end de fastansattes.
LÆS OGSÅ: Vi opdeler vores arbejdskraft i et A- og et B-hold
- Vi vil ikke acceptere vikaransættelser, der løber i det uendelige. Overalt på arbejdsmarkedet må misbruget af langvarige vikaransættelser høre op. Af hensyn til de løstansatte. Og fordi vi ikke vil have et arbejdsmarked – hverken offentligt eller privat – der deler arbejdskraften op i et A- og et B-hold! siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat.
Den rette ordning findes allerede
Hun kalder det ”helt uacceptabelt”, at den danske stat stadig slipper afsted med at ansætte vikarer i bundter. I nogle tilfælde på private vikaroverenskomster, hvor vilkårene er dårligere end dem, medarbejdere ville få på HK Stats overenskomst. Nogle uden ret til løn under sygdom for eksempel.
- Statens arbejdsgivere skal bruge egne aftaler. Rekruttering kan man købe hjælp til, men ansættelse skal som udgangspunkt ske på allerede indgåede overenskomster på statens område. Det gør de ikke, når vikarer ansættes gennem private bureauer. Det er kortsigtet og kan ikke være i arbejdsgivernes interesse, at længerevarende opgaver løses med vikarer. Og så er det uanstændigt at behandle medarbejdere på den måde. Vi må ikke tillade, at det fortsætter, når der i forvejen er et aftalekompleks, som de bør føle sig forpligtet til at bruge. I det mindste kan arbejdsgiverne søge dialog med os, for ellers ved vi jo ikke, hvad der skulle være i vejen for at bruge gældende overenskomst, siger Rita Bundgaard.
Løstansatte
Andelen af løstansatte med begrænsede rettigheder udgør nu knap en tredjedel af arbejdsstyrken i Danmark, vurderer forskere. Brugen af vikarer, ikke-faste timeansatte, nultimersansatte og solo-selvstændige er for arbejdsgivere en billig og ikke-forpligtende måde at ansætte arbejdere på. Og tendensen er vokset hurtigt frem de senere år.
De statslige arbejdspladser er også hoppet med på vognen og ansætter nu i flere styrelser løse medarbejdere uden de samme rettigheder som fastansatte. Og det skyldes ikke bare coronakrisen. Tal fra 2015 frem til 2021 afslører en markant og jævn stigning i brugen af løstansatte, viser en opgørelse fra Økonomistyrelsen.
Formanden pointerer, at det sagtens kan lade sig gøre at ansætte folk midlertidigt på en allerede eksisterende statslig overenskomst med ordentlige forhold. Og det bør man efter hendes mening gøre i langt højere grad. Sådan som det nu sker i Erhvervsstyrelsen efter pres fra – og efter god dialog med –HK Stat.
Styrelser har ansvaret for de ansatte
Faglig konsulent i HK Service i Hovedstaden Jeanette R. Hahnemann sidder med en stor del af de mange sager, som bunder i private aftaler, hvor HK-medlemmer er blevet ansat gennem et privat vikarfirma på en statslig arbejdsplads og efterfølgende har oplevet kritisable arbejdsvilkår. Hun giver HK Stat-formanden ret i, at der allerede findes en løsning.
- Ansættelsen af vikarer gennem dyre vikarbureauer viser, at de statslige virksomheder ikke har meget forstand på ansættelsesret. I stedet for den dyre løsning, der stiller de ansatte så dårligt, kunne statens styrelser vælge at ansætte medarbejdere ’opgavebestemt’, og derefter lade dem fratræde, efter opgaven er løst. Det vil sikre en ordentlig beskyttelse for den enkelte, det vil være langt billigere, og så vil det sikre, at rettighederne er på plads, siger Jeanette R. Hahnemann.
LÆS OGSÅ: Det danske arbejdsmarked fyldes med daglejere
Lige nu betaler statens arbejdspladser overpris til vikarfirmaet Moment. Det kunne altså sagtens gøres langt nemmere og billigere – og mere i harmoni med ’Den danske model’. Derudover forsøger både vikarbureauet og den statslige arbejdsgiver i den nuværende konstellation at fralægge sig ansvaret for de dårlige arbejdsbetingelser og kritikken, da de ikke mener, de har ansvaret for de ansatte.
- Det er styrelserne, der har defineret opgaverne, så de har ansvaret og må stå inde for, at deres ansatte har ordentlige forhold. De kan ikke lægge ansvaret hos det vikarbureau, de har fået til at ansætte deres løsarbejdere. Men vi ser fx, at de statslige virksomheder ikke giver deres ansatte vikarer løn, når de er smittet med corona, selv om de blev smittet gennem arbejdet. Så er meldingen fra styrelsen, at det bare er ærgerligt, at du må sendes hjem. Og at være hjemsendt tæller med i fraværsstatistikken ifølge de statslige arbejdsgivere, siger Jeanette R. Hahnemann.
”Det er helt grotesk”
Den faglige konsulent mener ikke, at styrelserne har været deres opgave voksen, når de har udliciteret ansvar og ansættelser til et vikarfirma. Ifølge hende er det ikke en anstændig måde at være arbejdsgiver på, når staten i stigende grad gør brug af løstansatte. Hun oplever gennem medlemmer, at det er en stressende måde at arbejde på, og folk forlænges eller afsættes på må og få med få dages varsel.
LÆS OGSÅ: Statens brug af vikarer eksploderet
- Det er en direkte psykisk belastende måde at lede ansatte på. Det er helt grotesk, at man kan behandle mennesker på den måde. En stadigt større række mennesker er ansat som daglejere, og det har store menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser. De ved ikke, om de har arbejde i morgen, de har ingen opsparing til pension, de får ikke adgang til lån, og de pukler uden de helt basale faglige rettigheder.
- Mange tror, de får en stor løn i fx et midlertidigt job som poder eller smitteopsporer, men når du ikke længere får timer, kan du ikke leve af det. Når du først er daglejer, er livet ikke fedt, og du opnår aldrig de rettigheder, du skal have, siger Jeanette R. Hahnemann.