Der er ret stor forskel på, om man får input fra kunstig intelligens, så man selv skal tage en beslutning, eller om den kunstige intelligens bare giver dig en ordre, konkluderer lektor Jacob Rubæk Holm på Aalborg University Business School i et nyt forskningsprojekt. Privatfoto.
Kunstig intelligens breder sig med raketfart i jobs på mellemniveau. Administrative medarbejdere, sekretærer og receptionister er den gruppe på arbejdsmarkedet, der har oplevet den største stigning i brug af kunstig intelligens siden 2016. Sådan lyder konklusionen i forskningsprojektet Technologies and skills fra Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens: Vores arbejde bliver sjovere
- Kontormedarbejdere overhaler alle andre medarbejdergrupper på arbejdsmarkedet i kunstig intelligens. Men det gælder pudsigt nok ikke dem, der arbejder med tal, for fx bogholdere oplever ikke helt samme stigning, forklarer lektor Jacob Rubæk Holm ved Aalborg University Business School på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, der står i spidsen for forskningsprojektet.
Statslige arbejdspladser er med syvmileskridt i gang med at indføre kunstig intelligens. Den nye rapport IT i praksis fra Rambøll og Dansk IT viser, at det i dag er 4 ud af 10 myndigheder, der anvender AI - Artificial Intelligence. Det vil mere end fordobles i løbet af de næste 3 år.
Maskinen kontra mennesket
Computersystemer, som udfører opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens, kan forme dit job i to forskellige retninger. Enten bliver kunstig intelligens en funktion, der leverer input til opgaverne, som du selvstændigt skal arbejde videre med i problemløsningen. Maskinen overtager og automatiserer de kedelige rutineopgaver, og du får mere tid til de meningsfyldte opgaver, hvor du kan træffe egne beslutninger.
LÆS OGSÅ: "Fandme vigtigt, at vi bliver gode til digitalisering"
Eller også udstikker de intelligente maskiner direkte ordrer. Det betyder ifølge Jacob Rubæk Holm mere monotont arbejde, færre udfordringer og meget kraftige tidsmæssige restriktioner, hvilket betyder, at der skal holdes et bestemt arbejdstempo. Handlefriheden forsvinder, og dit job tømmes for fagligt indhold. Der er ikke længere brug for dine kompetencer, fordi maskinen overtager opgaverne. I værste fald udhuler det jobbet og begrænser dig i at påvirke dit arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Vi er alle fremtidens digitale medbyggere
- Der er stor forskel på, om AI’en leverer input, så medarbejderen selv kan træffe beslutninger, eller om den udstikker ordrer, som medarbejderen skal udføre. Hvis det er det sidste, tyder det på, at det har negative konsekvenser for jobsikkerheden. Det giver usikkerhed i ansættelsen. Ledelsen har en vigtig rolle i, hvordan ansvaret fordeles mellem medarbejderen og maskinen, siger Jacob Rubæk Holm.
Ifølge forskeren er der flest administrative medarbejdere, der arbejder med kunstig intelligens som et værdifuldt værktøj i problemløsningen.