Arne kan også være HK'er

Linda Højer var nødt til at gå på selvvalgt pension som 60-årig. Foto: Mikkel Østergaard

Op til Folketingsvalget i 2019 var retten til tidlig pension det store trækplaster, der skulle få danskerne til at skifte Lars Løkke Rasmussen (V) ud med Mette Frederiksen (S). Bryggeriarbejderen Arne Juhl blev ansigtet på kampagnen. I én sådan grad, at han – mere eller mindre ufrivilligt – stadig er synonym for retten til tidlig pension, der trådte i kraft 1. januar i år.

”Nu er det Arnes tur”, lød parolen med henvisning til, at lønmodtagere med mange år på arbejdsmarkedet skulle have lov til at trække stikket, før de nåede folkepensionsalderen.

LÆS OGSÅ: Carsten kan ikke få Arne-pension

Flere borgerlige partier mener, at Arne-pensionen hiver raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, mens Venstre i sommer vendte på en tallerken og alligevel ikke vil afskaffe ordningen. Ikke desto mindre bygger Arne-pensionen på et objektivt kriterie i form af anciennitet på arbejdsmarkedet og ikke på, om man er rask eller nedslidt.

64-årige Linda Højer er ét af de HK Stat-medlemmer, der har fået tildelt tidlig pension. Hun startede på arbejdsmarkedet som 16-årig og nåede næsten 44 år på arbejdsmarkedet, heraf 40 af dem som kontorfunktionær på Københavns Universitet. Når snakken falder på at være nedslidt, er hun efter eget udsagn ikke i tvivl:  

- Jeg valgte at gå på selvvalgt pension som 60-årig. Jeg følte mig psykisk slidt ned, efter at jeg og min leder i de sidste par år af min ansættelse ikke gik i spænd. Jeg følte aldrig, at jeg vidste, hvor jeg havde vedkommende. Det var opslidende at være i. Jeg havde ondt i maven dagligt. Jeg var ofte ked af det og var meget træt, fortæller Linda Højer om hendes sidste tid på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Alt blev lavet om

Det er med en trist mine, at Linda Højer tænker tilbage på hendes sidste år på arbejdsmarkedet. Opgaver og ledelsesstil ændrede sig ifølge hende til det værre. Det var udslagsgivende for, at hun gik på selvvalgt pension.

- Den nye leder gik ind og bestemte, hvilke borde vi skulle sidde ved. Det havde jeg aldrig oplevet før. Derudover havde jeg arbejdet godt sammen med en kollega i mange år, som blev flyttet til nye opgaver i en anden afdeling imod hendes ønske. Begrundelsen var, at vi var for meget pot og pande, selv om opgaverne blev udført korrekt og til tiden, fortæller hun.

GUIDE: Sådan søger du Arne-pension

Ifølge Linda Højer steg hendes arbejdsmængde og krav til arbejdstempo også i takt med de nye vinde, der blæste på kontoret.

Fra efterløn til Arne-pension

At gå på selvvalgt pension som 60-årig var kun muligt, fordi Linda og hendes mand havde sparet op, mens hendes mand stadig arbejdede.

Oprindeligt var det Lindas plan at gå på efterløn som 60-årig, men her kom Tilbagetrækningsreformen fra 2011 i vejen. Efterlønsalderen blev for Linda hævet fra 60 til 63 år, efterlønsperioden faldt gradvist fra 5 til 3 år, mens folkepensionsalderen også steg. Fra 1. juli i år gik hun fra den selvvalgte pension til Arne-pension. Det betyder, at hun hver måned i de næste to år får 11.700 kroner før skat.

- Som tingene udviklede sig med efterlønnen og min situation på arbejdspladsen, er jeg glad for retten til tidlig pension, da jeg ikke får ret meget i livsvarig pension, fordi jeg gik af som 60-årig, fortæller hun.

I forbindelse med efterlønsforringelserne, og såfremt man ikke ville gøre brug af ordningen efterfølgende, kunne man få udbetalt sine indbetalinger til ordningen. Det gjorde Linda og fik udbetalt 108.095 kroner efter skat.

Smerter fik Annette til at sige stop

66-årige Annette Stefani gik for to år siden på efterløn efter 47 år på arbejdsmarkedet. Fra 1. maj i år gik hun fra efterløn til Arne-pension. Selve beslutningen om at trække sig tilbage for to år siden var en konsekvens af fysisk nedslidning, fortæller hun til HK Statbladet.

De sidste tyve år af hendes arbejdsliv tilbragte hun i Indenrigsministeriet og i Sundhedsministeriet som it-medarbejder. Mange års skærmarbejde havde sat sig.

LÆS OGSÅ: Arne-pension: Bent glæder sig til tid sammen med sin kone

- Den primære årsag til, at jeg gik på efterløn, var mine smerter i arme, skuldre og nakke. I dag er de stort set væk. Før var smerterne der dagligt – både om dagen og om natten. Det er rart at være fri for, fortæller Annette Stefani.

I modsætning til Linda Højer nåede Annette Stefani at gå på efterløn, men alligevel var det også økonomisk fordelagtigt for hende at søge om tidlig pension. Senere i år får hun udbetalt knap 25.000 kroner skattefrit for indbetalinger til efterløn og som kompensation for at forlade ordningen.

- Jeg får den højeste ydelse på 13.740 kroner om måneden, men fordi efterlønnen i sin tid blev forringet med hårdere modregning af livsvarige pensioner, får jeg i dag et par hundrede kroner mere om måneden, end da jeg var på efterløn, siger hun.