Rapport belaster KY i sager om frataget kontanthjælp

Illustration: Lars Andersen.

Revisionsfirmaet BDO har undersøgt, hvordan 20 kommuner har administreret den såkaldte 225-timers regel for kontanthjælpsmodtagere.

Konklusionen er ikke opløftende, for i over halvdelen af kommunerne, er der sket fejl i sagsbehandlingen.

Skylden rettes dog primært mod IT-systemet bag – nemlig KY, der gik i luften for knap tre år siden.

Opgaven kommer for sent

Kommunalbladet har interviewet Kombit flere gange om KY og hver gang er lovmedholdelighed blevet fremhævet som topprioritet.

Men KY har været opsat sådan, at opgaven om partshøring og afgørelse er kommet for sent til ydelsessagsbehandlere.

Ifølge de sagsbehandlere, som Kommunalbladet har talt med, er opgaven automatisk genereret i KY men er først tikket ind d. 6. i måneden – selv om borgeren reelt er blevet trukket i kontanthjælp fra d. 1. i måneden.

Og i forhold til forvaltningsretten er det ikke lovligt. Der SKAL ligge en afgørelse, inden folk kan trækkes i ydelse.

Accept fra Ankestyrelsen trukket tilbage

Og som flere påpeger, så kunne den slags ikke ske i det gamle system KMD Aktiv.

Kommunalbladet har også hørt, at Ankestyrelsen i første omgang – og helt frem til februar/marts i år - har accepteret den forsinkelse.

Men efter en kommune rejste problematikken på et webinar i februar, skyndte Ankestyrelsen at ændre synspunkt – sådan at det ikke længere var acceptabelt.

Løsning først klar om et halvt år

Sagsbehandlerne må derfor igennem en række ekstra opgaver. Først og fremmest selvfølgelig at gennemgå sagerne hos de borgere, der ulovligt er blevet trukket.

Men at for at undgå fremtidige sager, må man nu trække partshøringslister ud af KY – inden d. 1. måneden og altså gennemgå de sager samt sende partshøring og afgørelser ud til borgerne.

Det nye modul – ”timeregelsmodulet” – der skal løse problemet forventes først at være færdigt ved udgangen af 2023.

Byge af spørgsmål til ministeren

Og nu er den seneste udvikling tilmed landet på skrivebordet hos digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), hvor SF har stillet en række spørgsmål.

Vil ministeren i lyset af de alvorlige fejl i it-systemet KY og med henvisning til, at alarmklokkerne allerede ringede i 2021 inden udrulningen af it-systemet besvare følgende spørgsmål:

Hvilke overvejelser om udrulningen af offentlige it-systemer giver sagen anledning til hos ministeren i lyset af, at der allerede var problemer med systemet inden det blev udrullet, mens det blev oplyst, at fejlene var »under kontrol«?

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for på tværs af ressortministerier at sikre, at offentlige it-systemer ikke udrulles før det er sikret, at de ikke medfører fejl, ulovlig sagsbehandling og trusler mod borgernes retssikkerhed?

Er ministeren enig i, at der er behov for at styrke borgerens retssikkerhed i forbindelse med den offentlige digitalisering?

Er ministeren enig i, at der er tale om et paradoks, når man fra politisk side insisterer på at digitalisere og automatisere for at optimere velfærdsstaten, når udsatte borgere stilles dårligere, og når de omfangsrige og alvorlige fejl samtidig er dyre og ressourcekrævende at udbedre?

Vil ministeren redegøre for, hvordan en så alvorlig fejl først opdages så sent, særligt i lyset af tidligere problemer med it-systemet KY, og hvorvidt sagen giver anledning til at genoverveje proceduren for fejltjek inden udrulningen af offentlige it-systemer?

Mener ministeren, at tidshorisonten for at rette fejlen er acceptabel i lyset af at fejlen blev opdaget i januar, og man i Kombit »håber« at få udbedret fejlene i systemet i slutningen af året?