Reglerne for fleksjob kan være komplekse og svære at gennemskue. Hos HK står vi klar til at guide dig og sikre, at du får den hjælp og rådgivning, du har brug for. Foto: Arkiv
HK oplever, at der ikke altid er styr på regler og rettigheder for ansatte i fleksjob – hverken hos arbejdsgiveren, kommunen eller hos den ansatte i fleksjob selv.
Det er et komplekst område, og derfor tager vi i denne artikel fat på nogle af de største udfordringer – og hvordan du som ansat i et fleksjob kan navigere i dem.
Artiklen er skrevet i samarbejde med to faglige sagsbehandlere i HK Sjælland og bygger på deres generelle erfaringer i sagsbehandlingen.
Arbejdsvilkår efter overenskomsten
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at man som ansat i fleksjob har ret til vilkår på niveau med den pågældende branches overenskomster – også selvom arbejdspladsen ikke er dækket af en overenskomst.
I særlige tilfælde kan der laves individuelle aftaler ved ansættelsen, men det skal fremgå tydeligt i kontrakten – og det må aldrig være til ugunst for den ansatte i fleksjob.
Vi anbefaler altid, at man sender sin kontrakt ind til HK og får den vurderet, inden man skriver under.
Forskelsbehandling på jobbet
Flere ansatte i fleksjob oplever, at de bliver udsat for forskelsbehandling. Det kan for eksempel være, at de ikke får lov til at deltage i et kursus, som alle andre kolleger deltager i, eller at de ikke får del i en bonus, som alle andre får. Det kan også handle om, at skånehensynet ikke overholdes – eller noget helt fjerde.
Én ting er sikkert: Forskelsbehandling på grund af en medarbejders funktionsnedsættelse er et brud på forskelsbehandlingsloven.
Oplever du forskelsbehandling? Så kontakt HK og få hjælp.
Men husk: Dokumentation er nøglen. Gem mails, noter hændelser i kalenderen, tag billeder, eller få en kollega til at bekræfte episoderne.
Ifølge forskelsbehandlingsloven ligger bevisbyrden hos arbejdsgiveren. Det betyder, at hvis man kan påvise faktiske omstændigheder, så er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er sket et brud på forskelsbehandlingsloven.
Læs mere om, hvad forskelsbehandlingsloven dækker her
Arbejdsintensitet
En anden udfordring er arbejdsintensiteten.
Lønnen bliver beregnet ud fra arbejdsintensiteten – altså hvor meget man kan yde, når man er på arbejde. Arbejdsintensiteten fastsættes af Jobcentrene.
Den skal vurderes ud fra objektive kriterier med inddragelse af saglige og faglige betragtninger af fx læger, sundhedspersonale, arbejdsprøvning, egne betragtninger, produktionsmål med mere.
Det er bare ikke altid, at det sker.
Vi kan opleve, at intensiteten fastsættes uden saglig argumentation for vurderingen eller begrundelsen herfor. Det kan potentielt betyde, at nogle ansatte i fleksjob ikke får løn for de timer, som de faktisk arbejder.
Vi ser også eksempler på, at arbejdsgiveren subjektivt fastsætter arbejdsintensiteten – en praksis, der slet ikke er i orden.
Vores råd: Hold øje med din arbejdsintensitet. Hvis der ikke er faste produktionsmål, så prøv selv at måle, hvor meget du arbejder. Uenigheder om intensiteten kan være et brud på forskelsbehandlingsloven, men det er svært at føre bevis for. Derfor er dokumentation igen afgørende.
Fejl i beregningen af fleksløntilskud
Mange ansatte i fleksjob oplever, at det er svært at gennemskue kommunens beregninger af deres fleksløntilskud, og at der forekommer fejl i forhold til modregning og lønloft.
Hvis man mener, at der er fejl i beregningen, kan man klage til sin kommune. Hvis kommunen ikke er enig, kan man tage afgørelsen videre til Ankestyrelsen.
Og der kan være god grund til at klage. I 2023 omgjorde Ankestyrelsen 46,2 % af klagesagerne.
Hvis man vil klage over en afgørelse om fleksløntilskud, skal man følge den klagevejledning, som kommer med kommunens afgørelse.
Skånebehov
Hvis du arbejder i fleksjob, vil der altid være et skånebehov, som der skal tages hensyn til. Det kan fx handle om nedsat arbejdstid, ingen tunge løft eller at undgå stressende og pludselige opgaver.
Skånebehovet skal fremgå af fleksjobbevillingen og ansættelseskontrakten. Men hvad hvis den ikke gør? Gør din arbejdsgiver opmærksom på det – og få det skrevet ned. Din arbejdsgiver har pligt til at tilpasse arbejdet, så det passer til dine skånebehov. Men det kræver selvfølgelig, at arbejdsgiveren er klar over dem.
Hvis arbejdsgiveren kender dine skånebehov, men ikke overholder dem, er det et brud på forskelsbehandlingsloven.
Kontakt HK, hvis du oplever problemer med overholdelse af skånebehovet.
Efteruddannelse
Er du i fleksjob, og tænker du, at efteruddannelse er uden for rækkevidde? Det behøver det slet ikke at være!
Selvom du arbejder på nedsat tid, kan du stadig tage efteruddannelse tilpasset dine behov. Det handler om at få tilrettelagt uddannelsen, så den passer til din situation. Du kan altid kontakte vores lokale uddannelseskonsulent eller karrieretelefonen.
Læs historien om Britt, der blev faglært salgsassistent på nedsat tid her
Vil du vide mere? Så kontakt HK’s karrieretelefon og få vejledning: Læs mere her
Med denne artikel ønsker vi at gøre det lettere for dig at forstå dine rettigheder og handle, hvis du bliver uretfærdigt behandlet i dit fleksjob. Reglerne er komplekse, derfor skal du ikke stå alene med dem.
Kontakt HK, hvis du har brug for hjælp. Ring til os på tlf. 7011 4545. Du kan også finde mere information om HK-medlemskab og fleksjob her