Hvad koster mest for Danmark? Er det en ny Storebæltsbro, det seneste ekstra våbenindkøb, dårligt arbejdsmiljø, eller er det stress? Collage: Runway
Det er ikke sært, hvis vi alle får et skævt forhold til penge og tal. Nogle dage går vi gerne på tværs af supermarkedet for at hente den liter mælk, som er 1 krone billigere end et andet mærke. Andre dage lader vi sedlerne flyve, når vi ikke en gang overvejer prisen på det måltid på den lokale restaurant, vi bestiller på ferien.
I en anden målestok kan et forlig i de sidste timer under forhandlingerne om Finansloven flytte millioner af kroner fra et prioriteret projekt til et nyt og ukendt. Og lidt hysteri på aktiemarkederne fjerner på få timer tusindvis af investeringskroner på danskernes aktier i Novo Nordisk eller i Ørsted A/S.
På den helt store klinge taler vi milliarder. I teorien vil det fx tage dig næsten 12 dage at tælle til en million, hvis du tæller et tal hvert sekund uden pauser. Hvis du på samme måde skal tælle til en milliard, vil det tage dig cirka 32 år.
Når statsministeren derfor opfordrer forsvarschefen til at købe yderligere våben ind for 50 milliarder kroner, så er det et voldsomt stort tal. De mange penge ville række til at bygge en ny Storebæltsbro (i nutidskroner) og en halv Øresundsbro.
Bedre arbejdsmiljø betaler sig
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme årligt koster samfundet 50 milliarder kroner. Det er også et voldsomt stort tal, som altså svarer til beløbet for de ekstra våbenindkøb, statsministeren i år har planlagt.
LÆS OGSÅ: Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året (NFA)
I dette tilfælde viser tallet fra NFA fx de direkte udgifter til sundhedsvæsenet samt indirekte omkostninger i form af fx nedsat produktivitet, færre leveår og dårligere helbred.
- Resultaterne giver en idé om potentialet ved at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet i Danmark, siger Kristian Schultz Hansen, der er professor ved forskningsafdelingen på NFA, om analysen, som er det første forsøg på at udregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø i Danmark.
Milliarder tabes på grund af stress
I 2024 gennemførte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og HK en stor undersøgelse, som konkluderede, at arbejdsrelateret stress hvert år koster det danske samfund 54,6 milliarder kroner i form af højere sygefravær, velstandstab og lavere arbejdsudbud. De mange milliarder tabt ved stress kunne måske med fordel have været brugt til øget produktion og fornuftig sagsbehandling.
LÆS OGSÅ: Stress koster årligt samfundet mere end bygningen af en ny Storebæltsbro
Og ja – ovenstående sammenstillinger svarer måske lidt til at sammenligne æbler og bananer. Men det handler jo også om, hvad pengene skal og bør bruges til. Hvor giver det bedst mening at bruge de uforståelige beløb i milliarder?
I en ustabil verden, hvor Europa er på egen hånd, giver det mening at opruste i Danmark, selv om vi måske skulle have kastet os over andre dagsordener. Og i sin tid blev der bygget en Storebæltsbro trods modstand fra tilhængerne af færgedriften. Og det viste det sig trods alt at være en ret god idé.
Et massivt svigt og et stort spild
Men der er andre værdier og forhold bag de voldsomme årlige udgifter til stress, ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, påpeger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.
- Tallene for et dårligt arbejdsmiljø med både stress og ulykker er udtryk for et massivt svigt fra arbejdsgivere og politikere. Vi har længe forsøgt at få fokus på, hvad et ordentligt arbejdsmiljø kan betyde for trivsel, vækst og omsætning på danske arbejdspladser. Men de to enorme tal viser omfanget af det svigt af mennesker og det spild af ressourcer, vi årligt oplever på det danske arbejdsmarked, siger hun.
LÆS OGSÅ: Minister: "Jeg vil tage affære over for arbejdsrelateret stress"
Næstformanden pointerer, at arbejdsgivere og politikere har været bevidste om problemerne. Nu har de fået tal på omfanget af det dårlige arbejdsmiljø. Vel at mærke tal, som det også kan betale sig at gøre noget ved for samfundet.
Sundt arbejdsliv giver overskud
- Vi skal bekæmpe stress-epidemien, forebygge nedslidning af de ansatte og tage et kritisk blik på den arbejdskultur, vi har opbygget. Ved at forbedre arbejdsmiljøet, så medarbejderne ikke knækker sammen, vil arbejdskulturen både give bedre trivsel blandt de ansatte og større profit for arbejdsgiverne. Der er adskillige milliarder at vinde for samfundet ved begge dele, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
LÆS OGSÅ: Sådan reparerer du din hjerne efter stress
Næstformanden ser derfor ingen grund til ikke at sætte mennesket og medarbejderen i centrum. Og et sundt arbejdsliv giver overskud på flere fronter, samt grobund for fornuftige investeringer, mener Ulla Moth-Lund Christensen.
I øvrigt opnåede Novo Nordisk i 2024 et overskud på 101 milliarder. Dobbelt så meget som de arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme årligt koster for Danmark. Så aktionærerne skal såmænd nok blive ved med at tjene på den solide danske erhvervskæmpe. Selv om det selvfølgelig heller ikke kan sammenlignes.