Først hed det sig, at man kunne spare 10.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens (AI). I en aktindsigt, som både teknologimediet Version2 og HK Stats medier har fået, viser der sig et uldent forløb om størrelsen på besparelsespotentialet.
I samarbejdet mellem regeringens AI Taskforce og konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG), svinger det mellem, om det er 15.000 eller 20.000 fuldtidsstillinger, der skal være besparelsesmålet for den offentlige sektor.
Til sidst trumfer taskforcens igennem med, at målbilledet er en besparelse på mindst 30.000 fuldtidsstillinger, som AI kan høste i den offentlige sektor frem mod 2035.
LÆS OGSÅ: Trods massive ambitioner: Staten mangler overblik over AI
En enorm spareøvelse
- Måltallet er dog ikke et beregnet tal, men udtryk for et politisk fastsat mål, fremgår det af aktindsigten i korrespondancen mellem taskforcen og BCG.
Det har fået professorer Brit Ross Winthereik fra DTU op af stolen:
- Jeg synes, at aktindsigten viser, at det simpelthen er en enorm spareøvelse forklædt som digital omstilling, siger Brit Ross Winthereik, professor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU, til Version2.
Spild af dyre konsulenter
Også Ursula Plesner, der er professor i digitalisering på CBS, er kritisk over for regeringen og taskforcens ageren.
- Jeg undrer mig over, at man bruger så mange ressourcer på at få konsulenter til at beregne effektiviseringspotentialer, og så ikke bruger deres resultater. Så hellere gå direkte til det politiske mål og sige: Det er det her, vi vil, siger hun til Version2.
Både Brit Ross Winthereik og Ursula Plesner peger på, at regnestykket ikke tager højde for de omkostninger, der er forbundet med at implementere AI i det offentlige.
LÆS OGSÅ: HK’erne i staten er centrale, hvis vi skal lykkes med AI
Og netop de ukendte omkostninger til AI og den store usikkerhed om det faktiske sparepotentiale har flere gange fået HK Stat til at advare mod at høste AI-besparelser, før gevinsterne er realiseret.
- AI har givetvis et stort potentiale i forhold til at gøre verdens næstmest effektive offentlige sektor endnu mere velfungerende – fx ved at understøtte pressede faggrupper på tværs af den offentlige sektor. Disse muligheder skal vi naturligvis udnytte og det arbejder HK Stat og medlemmerne også for. Der er dog stadig ganske stor usikkerhed om fremtidens AI-potentiale, siger HK Stats analysechef, Thomas Lynge Madsen.
Han påpeger, at forskere på Københavns Universitet har endnu ikke kunnet dokumentere, at der er reelle produktivitetsgevinster på de danske arbejdspladser. Og han advarer mod at sætte automatisk lighedstegn mellem digitalisering og besparelser.
- Vi har også set de senere år, at priserne på it og digitale løsninger er skudt voldsomt i vejret, og det presser de offentlige budgetter. Og vi kender hverken implementeringsomkostninger og udgifter på længere sigt. Derfor er det bekymrende, at AI-måltallet på 30.000 stillinger er baseret på tal, som er behæftet med stor usikkerhed fra et eksternt konsulenthus – også selvom måltallet på papiret er en politisk ambition og pt. ikke er et ”facit”, siger Thomas Lynge Madsen.
Politikerne må se på AI som en investering og ikke en spareøvelse, hvis statens arbejdspladser skal indfri potentialet i AI, mener han.
At høste før man sår
Selv om landmanden har fået alverdens teknologi til rådighed med tiden, så kan han stadig ikke høste sine afgrøder, før han har sået. Når politikerne ser et besparelsespotentiale i det offentlige, gælder en anden logik. I 10’erne blev det daværende Skat ramt af store besparelser, fordi man så et potentiale i eksempelvis it-systemer, der skulle opkræve gæld, men som aldrig kom til at virke.
I aktindsigten i regeringens AI-planer fremgår det flere steder, at digitaliseringsminister Caroline Stage (M) vil gøre brug af de gevinster, som AI kan høste i det offentlige. De skal prioriteres politisk, hedder det sig uden at blive uddybet nærmere.
Den metode har HK Stat tidligere advaret imod, når det kommer til AI. Den opfattelse deler professor Brit Ross Winthereik:
- Jeg synes, der er en vis arrogance i det. Det er den måde, besparelser i det offentlige tit har været foretaget på, hvis der har været it indover; man gevinstrealiserer, og tager de forventede besparelser, før de har materialiseret sig, siger hun til Version2.
Digitaliseringsminister: ”Kræver ambitiøse mål”
Digitaliseringsminister Caroline Stage udtalte i juni i forbindelse med lanceringen af det nye målbillede for AI:
”Kunstig intelligens skal være med til at sikre fremtidens offentlige sektor. Der skal skabes mere tid til nærvær, omsorg og relationer. Det kræver ambitiøse mål. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i fællesskab er blevet enige om, at vi frem mod 2035 skal frigøre ressourcer, så der kan blive mere tid til de vigtige og nære opgaver. Vi skal turde at gå forrest i et hastigt tempo, når det gælder om at implementere løsninger, der virker og øger effektiviteten.”
Kunstig intelligens skal frigøre mere tid til det vigtige | Digitaliseringsministeriet