Flere arbejdsgivere foretrækker alle mand på kontoret frem for brugen af fleksibelt hjemmearbejde. Modelfoto: Mostphotos
Muligheden for hjemmearbejde bruges af flere arbejdspladser som en måde at tiltrække sig ny arbejdskraft på. For hjemmearbejde har med høj produktivitet vist sig effektivt for virksomheden. Og for medarbejderne er det en genvej til et fleksibelt arbejdsliv med en høj grad af trivsel.
Så man skulle formode, at den form for hybridarbejde i en moderne, bæredygtig virksomhed er en forgyldt løsning for både arbejdsgivere og ansatte. Men selv om undersøgelser viser, at der ikke er tab af produktivitet ved brug af hjemmearbejde, så trækker flere virksomheder nu muligheden for hjemmearbejde.
LÆS OGSÅ: Hvad skete der lige med hjemmearbejdet?
I en ny rundspørge fra Konsulenthuset Ballisager blandt 1.069 danske virksomheder svarer 25 procent, at de planlægger at reducere mængden af hjemmearbejde for deres ansatte.
”Det er ikke retfærdigt, men det er menneskeligt”
Arbejdsgiverne ønsker mere tilstedeværelse, er argumentet. Det velkendte, gamle ønske om at have fysisk overblik over ’flokken’ af medarbejdere lever stadig. Det smitter også af på virksomheder, som ellers med succes gør brug af fleksibelt hjemmearbejde.
LÆS OGSÅ: Hvad går vi efter, når vi søger nyt job?
Og i de tilfælde, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, vil lederen ubevidst give fordele til den medarbejder, som konstant er til stede. For synlighed slår alt, mener ekspert i hybridarbejde Torben Weise i en artikel i Berlingske:
- Når en leder skal vælge mellem to medarbejdere, der kan det samme, vælger han næsten altid den, han ser oftest. Det er ikke retfærdigt, men det er menneskeligt, siger Torben Weise, som betoner, at hjemmearbejde ”kan have en pris, hvis man vil frem i verden”.
Ansatte skal ses af lederen
For de statslige HK’ere er retten til hjemmearbejde en meget vigtig del af ønsket om en fleksibel arbejdsplads. Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen ser da heller ikke noget retfærdigt eller nødvendigt i det ’gammeldags’ ledelsesmæssige ønske om at have alle ansatte fysisk tilstede på virksomheden.
- Tilstedeværelse må ikke blive en kvalifikation. Ledelsen skal være i stand til at agere i nye fleksible arbejdsformer. Ansatte, der arbejder hjemme et par gange om ugen, må ikke blive overset af lederne ved fx forfremmelser eller i forbindelse med ros for de gode løsninger på opgaver. Moderne ledere skal kunne se kvalifikationerne i dem, der også arbejder hjemme, i forhold til dem, der konstant sidder på kontoret, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
LÆS OGSÅ:Tema: Et fleksibelt arbejdsliv
Hun mener, at de nye fleksible arbejdsformer kan være det greb, som gør, at mange ansatte holder længere i et travlt arbejdsliv. Hvis hjemmearbejde bruges rigtigt, kan det både styrke faglighed og tilknytning til arbejdspladsen, mener næstformanden, som ikke ser arbejde hjemmefra som en bekvemmelig luksus.
- Hjemmearbejde har vist sig at være både effektivt, produktivt og fleksibelt. Det er kommet for at blive. Men fleksible arbejdsformer kræver en ny form for ledelse, og den type ledere er der åbenbart endnu ikke uddannet nok af. Der opstår med hjemmearbejde nye sociale dynamikker på arbejdspladsen – og her skal lederne mere på banen, siger Ulla Moth-Lund Christensen, som foreslår mere uddannelse i distancearbejde og hybridledelse for ledere.
Fleksibilitet og hjemmearbejde ligger i top
Samtidig viser nye undersøgelser, at danskerne i stigende grad efterspørger fleksibilitet: Knap halvdelen har arbejdet hjemme inden for den seneste måned, og over en tredjedel ser ifølge tal fra Konsulenthuset Ballisager hjemmearbejde som et af de mest attraktive personalegoder.
- Fleksibilitet er en tillidssag. Når du bruger den klogt, viser du også din leder, at du kan tage ansvar for både dit arbejde og din udvikling. Det er i sig selv karrierefremmende, siger Morten Ballisager, bestyrelsesformanden for Konsulenthuset Ballisager, til Berlingske.
LÆS OGSÅ: Ny dom giver tryghed til dig, der arbejder hjemme
Ifølge bestyrelsesformanden er det netop fleksibiliteten, der har fået overtaget. Hjemmearbejdet er blevet et symbol på tillid og selvstændighed, hvilket vil afspejle sig i de ansattes trivsel. Samtidig har hjemmearbejdet ændret spillereglerne på arbejdsmarkedet.
- Når vi rekrutterer, oplever vi, at fleksibilitet og hjemmearbejde ligger helt i top på kandidatens ønskeliste. Ud over løn og gode kolleger, er det det vigtigste parameter. Mange spørger direkte til det som noget af det første, siger Morten Ballisager.
”Synlighed er ikke en kompetence”
Når en person rent fysisk ser nogle personer oftere end andre, tillægges de personer mere værdi eller kompetence, end personer, de ikke ser lige så tit. Det kaldes i forskningen for ’nærhedsbias’. Synlighed forbindes således i arbejdsmæssig forstand ofte ubevidst med produktivitet, skriver administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS Gine Maltha Kampmann i en kommentar i Berlingske.
- Her er det vigtigt at huske, at synlighed på kontoret ikke nødvendigvis er en kompetence. Derfor bør vi forvente mere af nutidens ledere, end at de baserer forfremmelser og valg af udviklingsmuligheder på uigennemsigtige mavefornemmelser om, hvem de har set mest ved kaffemaskinen og i kantinen, skriver Gine Maltha Kampmann i kommentaren.
Tænketanken EQUALIS udgav i foråret undersøgelsen ’Erhvervslivet i forandring: Tiltrækning og tilknytning af yngre medarbejdere’. I undersøgelsen fremgår det blandt andet, at 7 ud af 10 adspurgte ledere svarede, at deres yngre medarbejdere efterspørger fleksibilitet.