Skævhed: Flere kvinder taber ligestilling efter den første fødsel

Illustration: Mostphotos

 

Før det første barns fødsel er der stort set ingen forskel på den gennemsnitlige arbejdstid for mænd og kvinder. Det er godt for arbejdsudbuddet i Danmark og godt for ligestillingen mellem kønnene. Men det skifter markant, når det første barn bliver født.

Derefter går tre gange flere kvinder end mænd på deltid på under 34 timer om ugen. Og de bliver på deltid over forholdsvis lang tid. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har fået lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Mødres arbejdsliv bliver altså påvirket i langt højere grad end fædres i Danmark.

LÆS OGSÅ: Unge mistrives: "Vi accepterer ikke det samme som tidligere generationer"

- Vores analyse peger på, at der med forældreskabet opstår et behov for mere tid i hjemmet, men det er fortsat kvinderne, der bærer byrden. Effekten holder ved i mindst 10 år og er med til at øge indkomstuligheden mellem kønnene, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Skævhed burde høre en anden tid til

Direktøren pointerer, at der samtidig er store rekrutteringsproblemer i den danske velfærdsstat. Den nedsatte arbejdstid for de nye mødre koster oven i de problemer 12.600 personer på fuld tid i tabt arbejdsudbud. Men nogle af de udfordringer kunne løses, hvis flere kvinder kommer hurtigt tilbage i fuldtidsjob.

Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen mener, at skævheden mellem fædre og mødre, når familien vælger deltid, burde høre en anden tid til. Hvis ikke de offentlige pasningsordninger slår til, så skal fædre efter hendes mening i højere grad tage en periode på deltid.

LÆS OGSÅ: Kvinder har typisk lavere pension end mænd - men ikke i HK Kommunal og Stat

- Man kan vel sige, at tallene er udtryk for, at alt for mange kvinder stadig taber ligestillingen på gulvet, når de føder børn. Men forældre i de nye generationer skal ikke gentage de samme fejl som tidligere generationer. Mænd og kvinder vælger at få børn sammen, så det skal også være et fælles ansvar. Det må ikke senere komme til at belaste kvindernes økonomi og pension, som vi ser i analysen, at det gør, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

Staten bør bakke op

Næstformanden er ærgerlig over, at mange veluddannede kvinder ved at tage en lang deltidsperiode for at passe børn får en skidt åbning på et langt arbejdsliv. De kommer væk fra arbejdslivet i en periode, hvor de kunne have etableret en god karriere og høstet både faglig erfaring og en god lønindtægt.

LÆS OGSÅ: Gennembrud: Kampen mod stress er kommet med i overenskomsten

- I nogle af de andre nordiske lande er der mulighed for op til to års orlov for mor og far – med en rimelig lønkompensation. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den danske stat jo gerne vil have, at vi får flere børn. For så bør staten også være med til at sikre, at der ikke forekommer ulighed, mens børnene er små. Det kunne måske endda blive bakket op med finansiering og en rimelig lønkompensation, siger Ulla Moth-Lund Christensen.