Ikke-heteroseksuelle HK'ere bliver nedgjort på arbejdspladsen

Foto: Lisbeth Holten

”Savner du ikke at få lidt pik?”. "Du ligner en trans i den skjorte”. Og så er der joken om ringridning - alle bøssers yndlingssport, må man forstå. Selv om den slags bemærkninger for nogen kan være en sjov spøg, kan de have store konsekvenser at skulle lægge øre til for folk, der falder uden for den gængse opfattelse af køn eller seksuel orientering.

- Det er enormt utrygt at være i et kollegialt miljø, hvor der gennem den humor og tone, der er på arbejdspladsen, bliver signaleret, at dit menneskelige værd er mindre end vi andres. Det
ligger jo implicit i den slags jokes og bemærkninger, at ”vi er de rigtige, og du er en forkert art af os”, siger Bjarke Oxlund, der er professor og institutleder ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og gennem en årrække har forsket i køn og ligebehandling.

I en undersøgelse, som Oxford Research har lavet på vegne af HK Hovedstaden blandt 9.708 medlemmer i 2021, svarede 29 % af HK Hovedstadens ikke-heteroseksuelle medlemmer
(296 ikke-heteroseksuelle deltog i undersøgelsen), at de oplever, at der bliver talt nedsættende om bestemte seksuelle orienteringer på arbejdspladsen. Det er tre gange så mange som blandt de heteroseksuelle.

Hør podcasten om Daniel der blev mobbet, fordi han er homoseksuel

En undersøgelse, som ALS Research i 2019 foretog på vegne af ministeren for ligestilling, viser et tilsvarende billede. Her svarede 19 % af de 1.655 adspurgte LGBT’ere, at de inden for det seneste år har oplevet en generel negativ attitude/nedsættende kommentarer i forhold til homo- eller biseksuelle, transpersoner eller intetkønnede på deres arbejdsplads. Samme undersøgelse viser, at der er en højere forekomst af mistrivsel blandt LGBT-personer, som ikke føler, at de kan være åbne og/eller har været udsat for chikane eller diskrimination på deres arbejdsplads.

I HK Privat gør undersøgelserne og de mange vidnesbyrd fra medlemmer, der har været udsat for hånende og nedladende kommentarer, chikane og krænkelser, som du kan læse på de
følgende sider, stort indtryk.

Gitte Geertsen, næstformand HK Privat

- Jeg er rystet over stadig i dag at kunne høre de fortællinger. Det er pr. definition ikke sjovt og kan ikke forklares som sådan, når det sker på bekostning af andre. Vi er nødt til at få en større bevidsthed om, hvad det er, vi laver sjov med, og at det bestemt ikke er okay at have det sjovt på baggrund af minoriteter. Så er der nogen, der vil sige, ”vi må heller ikke sige eller gøre noget mere”, og nej, der er simpelthen nogle ting, vi er nødt til at gøre op med, siger næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen.

I en ny Epinion-undersøgelse foretaget for HK Privat blandt 1.392 medlemmer i maj 2022 svarer 76 % da også netop ja til, at de mener, det er vigtigt, at der bliver gjort op med nedsættende tale om seksuel orientering og køn på arbejdspladsen.

- Med så stor en andel burde der være god mulighed for at skabe den kulturforandring, der er nødvendig for at få gjort op med det her. Men i princippet mener jeg, at tallet bør være 100 %, siger hun.

Bøsser har det bedst på arbejdspladsen

Ifølge professor Bjarke Oxlund er det særligt i det, han betegner som ”sociale sprækker” i arbejdslivet, fx til frokost eller i kaffepausen, at de verbale krænkelser foregår.

- På en dansk arbejdsplads vil der jo i dag aldrig komme en mail fra en chef om, at du ikke bliver forfremmet, fordi du er homoseksuel - det, ved vi jo godt, er helt ”no go”. Men i de sprækker, der er i forbindelse med vores arbejdsliv, hvor vi ikke på samme måde er i en professionel kontekst, der har vi også i højere grad sænket paraderne og åbnet op for det mere private.

Derfor er det også der, der kan blive sagt alt muligt. Det kan være i pauserne til hverdag. Men jeg har også lavet undersøgelser, der peger på, at det især sker til sommerfester, julefrokoster, og når vi ellers går ud sammen med vores kolleger, fortæller han og fortsætter:

- Netop fordi det er uden for professionel sammenhæng, er det også langt sværere at gøre indsigelser mod. Derfor vil mange LGBT’ere også som konsekvens heraf søge steder hen, hvor der er bedre plads til dem.

Bjarne Oxlund, Professor og institutleder, Institut for Antropologi på Københavns Universitet

Bjarke Oxlund forklarer, at teater, scenekunst og design er nogle af de brancher, der har nemmere ved at inkorporere folk, der falder uden for den gængse forestilling om køn og seksuel orientering. Fordi de i fagets natur allerede er inde og lege med udtryk og generelt er meget mere eksperimenterende. I brancher, der har et stærkt majoritetskøn, som i fx byggebranchen eller på et lager eller værksted, kan det derimod være særlig svært at være fx kvinde eller homoseksuel mand.

- Det er brancher, hvor man kan se de her frokoststuer med plakater af nøgne kvinder hængende på væggen for sig, siger Bjarke Oxlund.

Med det sagt har homoseksuelle mænd i dag stadig en fordel af at være netop mænd i forhold til andre grupper af LGBT’ere på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fra blandt andet ALS Research viser, at homoseksuelle mænd trives bedst, og de er den gruppe, der føler, de kan være mest åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen. Herefter kommer lesbiske, mens transpersoner er de mest udsatte på jobbet. Transpersoner er dem, der føler, de kan være mindst åbne, og de er i størst risiko for at have det skidt på jobbet, fremgår det af undersøgelsen. En helt ny undersøgelse fra august 2022, foretaget af Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at transpersoner er den gruppe, hvor færrest er i job.

- Samfundet er i dag stadig i langt højere grad indrettet til mænd, og selv om det ikke er indrettet til homoseksuelle mænd, så høster de stadig en fordel af at tilhøre det mandlige køn. Lesbiske kvinder bliver dobbelt marginaliseret, fordi de både er kvinder og har en anden seksualitet end den normative, konstaterer Bjarke Oxlund.

- For transpersoner er normbruddet allerstørst. Den sociale omkostning og det pres, man bliver udsat for, når man ikke passer ind i en binær kønsorden, er meget større og for mange ret voldsom. Simpelthen fordi majoriteten har svært ved at forholde sig til det.

Ingen må stå alene

Med #metoo-bevægelsen har ligestillingsagendaen udviklet sig gevaldigt de seneste år - også når det gælder køn og seksuel orientering. For eksempel er Copenhagen Pride, der netop er løbet af stablen, efterhånden blevet mainstream at markere blandt landets store virksomheder.

- For 20 år siden ville det have været helt usandsynligt at forestille sig Mærsk og Forsvaret deltage som en del af optoget med deres virksomhedsbrand. I dag er de fleste virksomheder - i hvert fald på et symbolsk niveau - ude og markere, at de støtter op om mangfoldighed, konstaterer Bjarke Oxlund.

For der er ifølge professoren stor forskel på, om virksomhederne formår at følge diversitets- og mangfoldighedsindsatsen til dørs, eller om det er noget, man som virksomhed gerne vil signalere, men har svært ved at føre ud i virkeligheden. Særligt på mindre virksomheder er det svært at gennemføre. I stedet kommer den enkelte til at stå alene, og det gør det meget sværere at være den, der ”ødelægger den gode stemning”, som LGBT’ere, der siger fra, ofte bliver mødt med fra kolleger.

- Hvis der ikke er en struktur i form af en arbejdspladspolitik og ledere eller andre med et tillidshverv, der er med til at løfte den, bliver den enkelte LGBT’er afhængig af enten at være bomstærk selv eller have en kollega, der griber ind og tager kampen på vedkommendes vegne. Fx ved at sige ”det kan godt være, at I alle sammen synes, at det her er skideskægt, men prøv og tænk på at være den, der er genstand for hele denne her strøm af nedgørende indslag,” siger Bjarke Oxlund.

Fagforeninger kan gøre en forskel

Derfor vil store fagforbund også kunne gøre en forskel, hvis de melder sig ind i kampen og får markeret en klar politisk position i forhold til LGBT-personer.

- En politik gør det selvfølgelig ikke i sig selv, men det giver mennesker, der er alene derude på arbejdspladserne, noget at referere til. De får det sort på hvidt, at deres fagforening står bag dem, og det udgør første skridt i forhold til ikke at stå alene og skulle insistere alene, siger han.

I HK Privat vil næstformand Gitte Geertsen arbejde for, at HK Privat står tydeligt frem med sin holdning om, at ingen skal krænke på andres bekostning.

- For det første handler det om at oplyse om vigtigheden af diversitet - og at kunne rumme alle uanset køn, etnicitet eller seksualitet - på arbejdspladserne. Arbejdsgiverne er selvfølgelig
nødt til at være med og gå forrest og sige, sådan her er vi, her taler vi ikke dårligt om nogen, siger hun og fortsætter:

- For det andet bærer de tillidsvalgte ude på arbejdspladserne også et stort ansvar for den kulturforandring, der skal ske - i hvert fald til at starte med. Derfor er det også vigtigt, at vi får
uddannet flere til at gå forrest. Jeg tænker, at et sted at starte kunne være at gøre problematikken til en del af tillidsrepræsentantuddannelsen.

Og internt i HK Privat vil Gitte Geertsen se på, hvordan organisationen fremover bedre vil kunne løfte opgaven, blandt andet ved at klæde HK Privats medarbejdere bedre på til at kunne hjælpe medlemmer, der har denne type problemstillinger på jobbet.

- Og så skal vi føre alle de sager, vi kan. Her har vi brug for modige medlemmer, som tør komme til os med de her sager, siger Gitte Geertsen.