Mandlige funktionærer tjener 19,7 % mere end kvinderne

De fleste af os kunne nok godt bruge lidt mere i løn hver måned. Men hvor meget ville det mon betyde for vores muligheder i livet, hvis vi hver måned tjente omkring 12 % mere, end vi gør i dag - eller endnu bedre: omkring 20 %?

Er du kvinde og i arbejde, så er det ikke urealistisk, at der er et løngab i den størrelsesorden mellem dig og din mandlige kolleger. I hvert fald ikke, hvis man kigger i statistikkerne. Mænd og kvinder tjener ikke det samme for lige arbejde i Danmark.

Det har adskillige undersøgelser gennem tiden vist. I år er 14. november udråbt som kvindernes sidste arbejdsdag. Det vil sige den dag, hvor kvinder herhjemme ville have tjent deres nuværende årsløn, hvis ellers de tjente det samme i timen som mænd.

Datoen er beregnet ud fra tal fra Danmarks Statistik, der går på tværs af både den offentlige og private sektor, og her viser der sig et løngab mellem kønnene på 12,4 %. Datoen er en del af en kampagne, som HK og en række andre fagforbund er en del af - og har været i en årrække.

Og på den ene side er det trivielt at synge den samme sang igen og igen om manglende ligeløn i Danmark, men på den anden side er det fortsat meget nødvendigt, siger næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen.

- Mange går rundt i den tro, at der er ligestilling i Danmark, og at løngabet mellem mænd og kvinder ikke er et nævneværdigt problem, men det er det. For det, vi tjener hver måned, afgør vores muligheder, og selv små lønforskelle løber jo op over tid. For eksempel ved vi, at kvinder investerer mindre og sparer markant mindre op til pension end mænd, hvilket jo stiller dem ringere senere i livet. Den ulighed skal vi have udjævnet, siger hun.

Værre end forventet

Løngabet mellem kønnene i Danmark er ofte til debat. Kigger man på det samlede arbejdsmarked, kan en del af forskellen på mænd og kvinders løn forklares med, at mænd og kvinder typisk arbejder i forskellige jobfunktioner, brancher og sektorer - det der også typisk kaldes ”det kønsopdelte arbejdsmarked”.

Men lige præcis blandt privatansatte funktionærer, som udgør størstedelen af HK Privats medlemmer, er det svært at finde de gode forklaringer. Her er der nemlig et gennemsnitligt løngab mellem mænd og kvinder på 19,7 %.

Under halvdelen af det kan forklares med de traditionelle faktorer - som fx at mænd og kvinder har forskellige jobfunktioner, anciennitet, uddannelsesbaggrund osv. Det viser en undersøgelse, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tidligere i år har lavet for HK Privat og HK Handel. Undersøgelsens resultater kom bag på HK Privats næstformand.

- Vi vidste godt, at det stod skidt til, men at der er så stor uligeløn, er temmelig rystende. Og det maner jo en del forklaringer, som vi delvist har købt ind på, til jor den, siger hun.

- Undersøgelsen har gjort det tydeligt, at vi ikke kan slå løngabet på vores område hen med, at vi også her har et kønsopdelt arbejdsmarked. Der er slet og ret bare ikke ligeløn mellem kønnene og dermed ikke lige vilkår, og det skal vi have gjort noget ved, siger Gitte Geertsen.

Vi går rundt i blinde

Dermed er vi fremme ved endnu en kendt gammel sang, som mange nok har hørt før - nemlig at vi bør tale langt mere åbent om vores løn.

- Vi kan se uligelønnen i statistikkerne, men vi mærker det måske ikke i det daglige, fordi vi ikke ved, hvad hinanden tjener. Dermed ved vi ikke, om der er et løngab på vores arbejdsplads, siger Gitte Geertsen.

- Vi har eksempler på medlemmer, der ved et rent tilfælde har fundet ud af, at der var over 20 % lønforskel på dem og deres mandlige kollega. Og det kunne de jo først handle på, da de fandt ud af det, siger hun.

Men fremover bør den slags opdagelser ikke være så tilfældige, mener Gitte Geertsen. HK Privat arbejder derfor for, at flere virksomheder skal være underlagt krav om lønåbenhed og kønsopdelte lønstatistikker.

Og sådanne krav er på vej. Tidligere i år blev der i EU vedtaget et direktiv, som blandt andet forpligter virksomheder med mindst 250 ansatte til hvert år at fremlægge oplysninger om lønforskellen mellem de mænd og kvinder, de har ansat.

Er der en gennemsnitslønforskel mellem mænd og kvinder, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi på mindst 5 %, skal arbejdsgiveren kunne begrunde det med objektive, kønsneutrale faktorer.

De samme krav gælder virksomheder med mellem 150 og 249 ansatte - blot kun hver tredje år. Og fra 5 år efter direktivets gennemførelse gælder det også arbejdsgivere med mellem 100 og 149 ansatte.

Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning senest i 2026, og her har HK Privat et erklæret mål - nemlig at få så mange virksomheder omfattet som muligt.

- Danmark er et SMV-land - et land med mange små og mellemstore virksomheder. Mange arbejder derfor ikke et sted med over 250 ansatte, så vi arbejder for, at virksomheder med 10 ansatte eller derover bliver omfattet. På den måde vil flere få gavn af tiltagene, og langt flere lønmodtagere vil ganske enkelt stå stærkere i forhandlingen af deres egen løn, siger Gitte Geertsen.

De gode forklaringer skal være på plads

Ud over den magt, som ligger i at være godt orienteret om aflønningen på en virksomhed, så er der også et andet meget positivt perspektiv ved de kommende krav om lønåbenhed, mener Gitte Geertsen.

Nemlig at arbejdsgivere i langt højere grad bliver tvunget til at forholde sig til, hvorfor de lønner, som de gør.

- Jeg tror ikke, at virksomheder løndiskriminerer bevidst i dag. Men mange steder forholder man sig ikke aktivt nok til, hvor meget man giver til hvem, siger hun.

Med andre ord kan uligelønnen leve sit eget stille liv i en virksomhed, fordi ingen bliver holdt op på den. Det er det, der vil ændre sig fremover, mener Gitte Geertsen.

- Når virksomheder skal fremlægge kønsopdelte lønstatistikker for de ansatte, og potentielt kunne forklare de kønsmæssige forskelle der er, så er der noget konkret at stå på tæer for. Og forhåbentlig vil ligeløn blive et langt større fokus allerede i ansættelsen, siger Gitte Geertsen.