- Arbejdet er ikke hele din identitet. Alene den erkendelse kan være ret nyttig, fordi den lige giver et værn mod det grænseløse arbejde, som et moderne arbejdsliv kræver, mener David Holt Olsen. Foto: Industrimuseet
Vi ønsker, at det er meningsfyldt at gå på arbejde. I vores job skal der helst være mulighed for at tage initiativer og ansvar, lære nyt og udvikle os. Vi vil gøre en positiv forskel, og arbejdspladsens værdier skal stemme overens med vores egne interesser. Det lyder alt sammen positivt.
Men jo mere mening du vil have i arbejdet, jo mere skal du også investere i det. Det er ikke længere nok at gøre dit arbejde ordentligt. Du skal også brænde for det og være passioneret. Når tingene altid kan gøres bedre, bliver arbejdet grænseløst. Det slider og øger risikoen for stress og depression. Det er et dilemma i vores moderne arbejdsliv, påpeger historiker, forfatter og direktør for Industrimuseet David Holt Olsen.
Der er noget grundlæggende sundt ved at sætte nogle grænser.
- Jo sjovere arbejdet er, jo mere banker du også afsted derudad. Men det gør også, at arbejdet bliver utrolig grænseløst. Vi ser, at flere og flere går ned med stress. Omvendt gider man jo heller ikke have et job, der bare er et lønarbejde blottet for mening. Det er de færreste, som vil det. Vi vil ligesom det hele. Det er dét, der er dilemmaet. Vi skal tage kampen mod det grænseløse arbejde alvorligt, siger han.
David Holt Olsen har netop skrevet bogen ’Mening’ i Dansk Psykologisk Forlags bogserie ’Arbejdslivets Dilemmaer’. I bogen dykker han ned i historien for at se på, hvad der adskiller det moderne arbejdsmarked fra det arbejdsmarked, som var tidligere, og om vi kan lære noget af, hvordan generationer før os tænkte arbejde og fritid.
Vi kan lære af industrisamfundet
I industrisamfundet fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970’erne havde mange arbejde på fabrik, hvor de stod ved et samlebånd og ikke anede, hvad der skete i næste led. Arbejdet var monotont og fremmedgørende, og man behøvede ikke at koble sin hjerne til. Men til gengæld fik man en god løn for det, og efter arbejde kunne man dyrke hobbyer og lave noget meningsfuldt sammen med familie og venner. Det var der en stor styrke i, mener forfatteren.
LÆS OGSÅ: Enmandshære: "Vi tror, at vi kan løse alting selv"
- Vi kan lære af, hvordan man i industrisamfundet skelnede mellem arbejde og fritid. Arbejde og fritid var noget forskelligt, og man havde både en arbejdsidentitet og en livsidentitet. Jeg mener, at vi i den grad skal sørge for at fastholde, at man har en anden mening med sit liv end arbejdet, så det ikke er det, der gennemsyrer det hele. Men vi skal selvfølgelig ikke gøre arbejdet lige så fremmedgørende som dengang, siger David Holt Olsen.
”Vi sætter hele vores identitet på spil”
Undervejs i arbejdet med at skrive bogen har det overrasket ham, hvor invasivt et moderne arbejde i virkeligheden kan være. I dag er der ofte en forventning om, at medarbejderne både er effektive, servicemindede og fleksible, og at vi investerer os selv i arbejdet. Det er helt andre typer krav end tidligere, der godt nok ikke er fysisk krævende, men til gengæld slider psykisk, når vi sætter hele vores identitet på spil på arbejdet.
- Den måde at gå på arbejde på, hvor du engagerer dig og iscenesætter dig selv som autentisk, kan jo godt se glamourøs ud på Instagram. Men i virkeligheden er den jo også benhård, for du er på arbejde med hele din identitet. I et moderne arbejdsliv er der også et kunstigt ideal om, at du skal have venskabelige relationer til alle dine kolleger. Det er ikke nok, at du bare er professionel og leverer et ordentligt stykke arbejde. Du skal også have dit følelsesliv investeret i det. Det er frygtelig grænseløst, siger David Holt Olsen.
LÆS OGSÅ: Gennembrud: Kampen mod stress er kommet med i overenskomsten
Han synes også, at det er påfaldende, at vi på det moderne arbejdsmarked hylder det ekstraordinære og det unikke. Vi har ikke rigtig et sprog for alt det usynlige arbejde.
- Rigtig meget administrativt arbejde er fuldstændig usynligt, selv om det jo er helt grundlæggende nødvendigt for, at arbejdsprocesserne fungerer. Der er sådan en tendens til, at vi hylder det, som skaber nyt, og glemmer alt det, der vedligeholder og stabiliserer. At det kun er det ekstraordinære arbejde, der ses og anerkendes, er også pointen i Morten Münsters nye bog ’Afdelingen for magisk tænkning’, tilføjer han.
Lønmodtagermentalitet
I 1960’erne og 1970’erne kom der et opgør med industrialiseringens måde at tænke arbejde på. For cirka tyve år siden talte man hånligt om lønmodtagermentaliteten, hvor man bare gik på arbejde og passede sit arbejde fra 8 til 16. Det hørte industrisamfundet til at tænke på den måde. Medarbejderne begyndte at stille krav til, at man skulle kunne realisere sig selv gennem arbejdet.
- Vi ville have et arbejde, der gav mening. Men det er et tveægget sværd, for så flytter arbejdet i virkeligheden ind i os selv, og vi skal arbejde med os selv hele tiden. Det kan tære utrolig meget. Når stress bliver et større og større problem, må der være et eller andet, der er sygt i den måde, som vi forstår arbejde på i dag, fremhæver David Holt Olsen.
LÆS OGSÅ:Stress koster årligt samfundet mere end bygningen af en ny Storebæltsbro
Han nævner i den sammenhæng en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der viser, at 30 til 40 procent blandt erhvervsaktive i Danmark har stress- og depressionssymptomer.
Unge vil både-og
Tidsånden er ifølge David Holt Olsen ved at skifte. Den unge generation tager lidt mere styring over, hvad de gerne vil med deres liv. De ønsker work-life-balance og er bedre til at sætte grænser, end de ældre generationer har været. At man skal realisere sig selv gennem arbejdet, er for nogle en gammeldags måde at tænke på, oplever han.
LÆS OGSÅ: Unge mistrives: "Vi accepterer ikke det samme som tidligere generationer"
- Hvis vi ser de unge som toneangivende for, hvad der venter, så kommer arbejdet ikke til at fylde det hele i fremtiden. Men der er et sjovt paradoks i den yngre generations krav til arbejde. På den ene side er de bedre til at sætte nogle grænser. Men på den anden side vil de ikke have et meningsløst arbejde. Der skal ligesom være mening og formål med det. Det er dilemmaet, fremhæver forfatteren.
Bogserie om arbejdslivets dilemmaer