MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Her kan du finde materialerne fra oplæggene på årets udviklingsdage.
Udviklingsdagene har i 2025 bl.a. haft fokus på:
👉 Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og dens betydning for dine opgaver og funktioner i fremtiden
👉 Sundhedsadministratives bidrag til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenet
👉 Kulturmøder på arbejdspladsen og håndteringen af nye opgaver, roller og ansvar
👉 De nyeste sundhedspolitiske dagsordener, herunder den kommende sundhedsstruktur
👉 Netværk, vidensdeling og meget mere …
Åbningstale: Kunstig intelligens som drivkraft for udvikling i sundhedsadministrationen
Henning Langberg, dr.med., professor, tidligere innovationschef på Rigshospitalet og ekspert i brugen af AI-teknologi inden for sundhedsområdet, åbner konferencen med et inspirerende oplæg om, hvordan kunstig intelligens kan forvandle sundhedsvæsenet. Med udgangspunkt i sin omfattende erfaring inden for sundhedsforskning og innovation fortæller han om, hvordan AI kan skabe smartere arbejdsgange, forbedre patientbehandling og frigøre ressourcer i sundhedsadministrationen.
Det perfekte afsæt for to dage med faglig fordybelse og fremtidsrettede perspektiver!
Hvordan sikrer vi cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren?
Sundhedsvæsenet er en guldgrube for hackere, der ser værdifulde data som mål for angreb. Men hvordan kan du være med til at beskytte sundhedsvæsenets data mod digitale trusler i en tid med stigende cyberangreb?
Søren Bank Greenfield og Ole Fisker fra Sundhedsdatastyrelsen giver dig et indblik i hackernes tankegang og fremgangsmåder. De guider dig gennem aktuelle udfordringer og viser, hvordan du som sundhedsadministrativ medarbejder kan spille en vigtig rolle i at styrke cyber- og informationssikkerheden.
1. Cyberalarm og hjemmebehandling - cybertrusler i et digitalt sundhedsvæsen
Når flere behandlinger rykkes ud af hospitalerne, hvem beskytter så patienternes data og apparatur? Hvordan beskyttes data fra telemedicinske løsninger, bærbare sundhedsapparater, indopererede udstyr og fjernmonitoreringsapps? Søren Bank Greenfield og Ole Fisker fra Sundhedsdatastyrelsen forklarer, hvordan du som sundhedsadministrativ medarbejder i højere grad skal være med til at opdage, forebygge og håndtere trusler i et digitalt sundhedsvæsen. På fagsessionen vil du også få et indblik i et nyt specifikt værktøj - cyberalarmen, der overvåger og hjælper dig med at reagere på cybertrusler i realtid for at beskytte patienternes følsomme data.
2. Gør AI konkret og relevant for dit arbejde
Er du klar til at gøre generativ AI til en praktisk del af din arbejdsdag? Denne fagsession er til dig, der allerede kender de grundlæggende funktioner i værktøjer som Copilot og ChatGPT, men ønsker at mestre dem endnu bedre. Under ledelse af Henning Langberg, professor og tidligere innovationschef på Rigshospitalet, får du hands-on erfaring med at bruge AI til at løse konkrete sundhedsadministrative opgaver. Vi fokuserer på, hvordan AI kan skabe værdi og gøre en forskel i din hverdag.
3. Kommunikation der gør en forskel – redskaber til hverdagen
Hvordan kan du bruge kommunikationen som et effektivt værktøj i hverdagen? I denne fagsession giver Pernille Landvad, kandidat i interpersonel organisationskommunikation, supervisor og proceskonsulent, dig konkrete redskaber til at styrke din dialog med patienter og pårørende. Du introduceres til teknikker, der gør en forskel både i hurtige møder og i mere krævende situationer. Du lærer at bruge nedtrappende sprogbrug i eskalerede situationer og opdager, hvordan de små ord kan skabe en helt ny samtaledynamik.
4. Rette kompetencer til rette opgaver
Hvordan sikrer vi, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt i en travl hverdag på hospitalerne? I denne fagsession præsenterer Lars Brandstrup Nielsen, HK Kommunal og Mette Højbjerg Skjødt, HK MidtVest erfaringer fra projektet "Rette kompetencer til rette opgaver", hvor samarbejdet mellem Danske Regioner og faglige organisationer på tværs af sundhedsvæsenet har skabt konkrete forbedringer i det daglige arbejde. Du vil høre om, hvordan hospitaler har implementeret forskellige initiativer, og hvilke erfaringer og resultater det har ført med sig. Fagsessionen giver dig både viden og inspiration, som du kan tage med hjem og eventuelt drøfte med din leder og kollegaer.
5. Sociolancen – en kombineret social- og sundhedsfaglig indsats
Hør René Pedersen fortælle om Sociolancen, en unik indsats, der kombinerer sundhedsfaglig og socialfaglig hjælp til socialt udsatte borgere. Med fokus på både akutte behov og langsigtede løsninger er Sociolancen et eksempel på, hvordan tværfagligt samarbejde kan gøre en forskel for mennesker i krise.
Hvorfor er sundhedsadministration vigtig i fremtidens sundhedsvæsen?
Den nye sundhedsreform bringer store forandringer med sig og åbner døren for nye opgaver og arbejdsområder for dig som sundhedsadministrativ medarbejder! Med et fokus på mere sundhed i den primære sektor og et effektivt sundhedsvæsen står sundhedsadministrationen centralt i at skabe sammenhængende patientforløb og løfte kvaliteten på tværs af sektorer. Michelle Guldborg Hagelberg, der er selvstændig konsulent og arbejder med efter- og videreuddannelse af bl.a. lægesekretærer, trækker på sin mangeårige erfaring som ledende lægesekretær og giver et unikt indblik i, hvordan sundhedsadministrationen kan tilpasses og styrkes i en tid med store forandringer. Hun vil med udgangspunkt i cases fra virkeligheden sætte fokus på bl.a. kvalitetsarbejde, projektkoordinering, kommunal sundhedsadministration og tværsektorielt samarbejde.
1. Introduktion til generativ AI: Få en smagsprøve på fremtidens værktøj
Hvordan kan generativ AI som ChatGPT og Copilot blive en værdifuld del af sundhedsadministrativt arbejde? I denne session giver Martin Nielsen fra Komponent en introduktion til teknologien og dens potentiale for at gøre hverdagen lettere og mere effektiv for sundhedsadministrative medarbejdere. Vi ser bl.a. på, hvordan man stiller de gode spørgsmål til sprogmodeller, så du får de mest brugbare svar og belyser de juridiske rammer for brugen af AI, så du kan arbejde ansvarligt og sikkert. Denne fagsession er for dig, der ønsker en grundlæggende forståelse af generativ AI og inspiration til, hvordan det kan blive en naturlig del af dit arbejde.
2. Fra udfordringer til trivsel – en case om bedre arbejdsmiljø
Hvordan går man fra et presset arbejdsmiljø til en velfungerende og bæredygtig arbejdsplads? I dette oplæg dykker vi ned i en konkret case fra en sygehusafdeling, der har oplevet udfordringer med arbejdsmiljøet. Vi ser på, hvordan de gennem målrettet indsats, samarbejde og konkrete værktøjer skabte forbedringer for både medarbejdere og ledelse. Få inspiration, praktiske redskaber og indsigt i, hvad der virker i praksis, så du kan tage konkrete ideer med hjem til din egen arbejdsplads. Oplæg ved Rikke Thomsen, selvstændig forsker og konsulent, ph.d. og Gitte-Maria Buchtrup Philipsen, forskningssekretær/kardiologisk lægesekretær på Holbæk Sygehus.
3. Karrieretelefonen – Sæt ord på din faglighed og kompetencer
Hvordan formidler du din faglighed og gør dine kompetencer synlige? I denne fagsession sætter Søren Elholm, karrierevejleder fra HK’s karrieretelefon fokus på, hvordan du kan identificere og beskrive dine styrker, så de bliver tydelige for både dig selv og andre. Gennem praktiske øvelser og gruppedrøftelser lærer du at sætte ord på din faglighed, så du kan stå stærkere i forandringer og tage hånd om din egen udvikling i arbejdslivet – uanset om du overvejer efter- og videreuddannelse eller ønsker at styrke din position i din nuværende rolle.
4. SAK-uddannelsen - kompetencer til fremtidens sundhedsvæsen
Hvordan klæder SAK-uddannelsen de studerende på til at imødekomme klinikkens krav og sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer? I denne fagsession giver Jeanette Bergmansen, lægesekretær og underviser fra Absalon, Næstved sammen med Kathrine H. Schou-Bundgaard, SAK-studerende, et spændende indblik i uddannelsens indhold, struktur og mål. Fagsessionen er for dig, der er nysgerrig på, hvad de studerende lærer på uddannelsen, og hvordan de møder ”virkeligheden” og rustes til at løse opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen.
5. Rette kompetencer til rette opgaver
Hvordan sikrer vi, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt i en travl hverdag på hospitalerne? I denne fagsession præsenterer Lars Brandstrup Nielsen, HK Kommunal og Mette Højbjerg Skjødt, HK MidtVest erfaringer fra projektet "Rette kompetencer til rette opgaver", hvor samarbejdet mellem Danske Regioner og faglige organisationer på tværs af sundhedsvæsenet har skabt konkrete forbedringer i det daglige arbejde. Du vil høre om, hvordan hospitaler har implementeret forskellige initiativer, og hvilke erfaringer og resultater det har ført med sig. Fagsessionen giver dig både viden og inspiration, som du kan tage med hjem og eventuelt drøfte med din leder og kollegaer.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID