Pressemøde om 'Sammen om den digitale udvikling'. Fra højre mod venstre: Direktør i Microsoft Danmark Nana Bule, erhvervsminister Simon Kollerup, skatteminister Morten Bødskov, finansminister Nicolai Wammen, erhvervsleder Jim Hagemann Snabe, branchedirektør i DI Rikke Hougaard Zeberg og direktør i DE Brian Mikkelsen. Foto: Michael Bech
Efter flere end 20 år med fællesoffentlige digitaliseringsstrategier i Danmark er det endelig blevet tid for den store samlede strategi med politisk vægt og retning, hvor alle danskere kan se sig selv. Den strategi lancerede regeringen sit bud på torsdag morgen.
’Danmarks digitaliseringsstrategi – Sammen om den digitale udvikling’ med 61 nye digitale initiativer har været et stykke tid undervejs. Den er blevet udviklet via et stort digitaliseringspartnerskab med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og en række faglige organisationer, som alle er blevet bedt om at levere deres input og ønsker til en strategi, der giver mening og værdi for alle danskere.
LÆS OGSÅ:Robotten er skiftet ud med et skarpere blik på mennesket
Der var da også budt til pressemøde 5. maj i København på det ambitiøse niveau med deltagelse af hele tre af de socialdemokratiske ministre. Samtidig deltog fire af de partnere, som har været en del af processen. Alle fire viste sig at være fra det danske erhvervsliv, mens der ikke var skyggen af en lønmodtagerrepræsentant.
”Digitalisering kan gøre os rigere”
Samtlige af de mange glade og farvestrålende fotos i den udleverede 72 sider lange strategi fra Finansministeriet viste danske lønmodtagere og ’almindelige’ borgere. Men samtidig skulle regeringens Danmarks-strategi udlægges og forsvares på pressemødet af erhvervsleder og formand for partnerskabet Jim Hagemann Snabe, branchedirektør i DI Rikke Hougaard Zeberg, administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen og administrerende direktør i Microsoft Danmark – og kommende formand for det ny Digitaliseringsrådet – Nana Bule.
- Jeg stiller mig meget positiv over for den nye strategi i en tid med mangel på arbejdskraft. De 61 forslag gør det nemmere at være virksomhed i Danmark. Jeg klapper ad regeringens nye strategi, sagde Brian Mikkelsen på pressemødet.
LÆS OGSÅ: Det handler om at lytte og finde de rigtige ord
Med finansminister Nicolai Wammen (S) i front, gav også forsvarsminister Morten Bødskov (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) deres uforbeholdne begejstring for strategien til kende.
- Danmark er en digital frontløber, og vi skal blive ved med at vise vejen frem. Med digitaliseringsstrategien lægger vi op til en markant opgradering af det digitale Danmark. Digitalisering kan gøre os rigere, løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling, sagde Nicolai Wammen, som luftede regeringens ambition, om via strategien at ”frigive 10.000 medarbejdere over ti år i den offentlige sektor”.
Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, mener, at digitalisering skal give mening for de mennesker, det berører. Foto: Mikkel Østergaard
”Vi gentager fortidens synder”
Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, er skuffet over, at lønmodtagere, borgere og ikke mindst politikerne på Christiansborg ikke har fået lov at sætte mere tydelige spor i den endelige strategi for fremtidens samfund. Og hun opfatter målet om at ’frigive’ 10.000 ansatte som et tydeligt og uholdbart ønske om besparelser fra den borgerlige fløj og erhvervslivet.
LÆS OGSÅ:Digitalisering må ikke blive et spareværktøj
- Der er tilsyneladende ikke lagt op til en inddragelse i og forhandling af strategien som sådan, som det ellers tidligere var varslet. I stedet ser det ud til, at vi gentager fortidens synder og bruger digitalisering som et bevidstløst spareværktøj på det administrative område. Det står klart med forslaget om at nedskære med 10.000 årsværk over 10 år. Det er en ommer. Digitaliseringens muligheder skal udnyttes, men må ikke tænkes som et spareværktøj. Sporene skræmmer fra fx skatteområdet og mange andre steder, siger Rita Bundgaard.
Hun er ikke afvisende over for digitalisering eller brug af kunstig intelligens. Men formanden vil have, at det giver mening for de mennesker, det berører – og at det involverer dem, der ved noget om fagligheden bag:
”Alle skal kunne få personlig kontakt”
- Værktøjet skal bruges med omhu. Det kræver stærke fagkompetencer, hvis vi ikke skal ende et sted, hvor forkert brug af kunstig intelligens skaber mistillid til den offentlige forvaltning, fordi vi stoler blindt på maskinen. At have en høj grad af digitalisering er jo sådan set ikke et problem, hvis vi sikrer os, at der er fagkompetente medarbejdere, som både kan gennemskue og udfordre det, som kommer ud af at bruge det, siger Rita Bundgaard.
LÆS OGSÅ: Vi er alle fremtidens digitale medbyggere
Formanden henviser også til, at arbejdskraftmanglen blandt grupper som sygeplejersker, sosu’er, læger, dommere, forskere og flere andre i høj grad skyldes, at de bruger deres arbejdstid på administrative opgaver, som HK’ere kunne udføre, så det skaffer mere tid til de nævnte gruppers kerneopgaver.
- Strategien fokuserer primært på de digitalt udfordrede borgere. Men det er ikke nok at fokusere på dem. Også ikke-digitalt udfordrede borgere kan have behov for en ikke-digital relation med den offentlige sektor – særligt når det bliver vigtigt eller uoverskueligt for den enkelte borger. Det viser alle undersøgelser og erfaringer. Alle skal kunne få personlig kontakt, hjælp og rådgivning. Der skal et ansigt på i den anden ende, ellers forsvinder meningen, siger Rita Bundgaard.
Det skal opleves meningsfuldt og retfærdigt
Ekspert i digitalisering og forsker ved IT-Universitetet i København, Søren Skaarup, er fortsat tilhænger af digitalisering. Men har er imod ”digitalisering med hovedet under armen”, som han mener forekommer for ofte:
- Man har stort fokus på at effektivisere processerne, men mindre på, hvad det indebærer for den samfundsopgave, der er meningen med processerne, og for de borgere der bliver berørt af forandringerne. Det er ikke nok, at den offentlige forvaltning er effektiv. Den skal også opleves som meningsfuld og retfærdig af borgerne, sagde Søren Skaarup for nylig til HK Statbladet.
LÆS OGSÅ: Digitalisering skal også give mening for borgeren
Han mener, at meget af den digitalisering, der er gennemført, har givet god mening for mange borgere. Men forskeren oplever også, at det er stadig sådan, at langt de fleste borgere ikke ’forstår det offentlige’. Og når den forståelse er vigtig for den enkelte, har man brug for mere end det digitale kan byde på i dag, mener han.
- Det bør være lettere at få adgang til kvalificeret hjælp. Det er blevet sværere at finde nogen, der kan hjælpe med at oversætte mellem borgerens verden og systemets, med at finde vej i systemet og med at få det til at give mening. Man kan meget med en chatbot, men en meningsfuld, afklarende dialog er nok ikke en del af det, sagde Søren Skaarup til HK Statbladet.