Tandklinikassistenterne er en af de mange HK-faggrupper, som hver dag arbejder med velfærd og den borgernære administration. Arkivoto: Tom Ingvardsen.
Kommunerne bruger ikke flere penge på administration og ledelse i dag, end de gjorde i 2010. Udgifterne til administration og ledelse lå i 2010 på 16,2 procent af de samlede skattefinansierede udgifter. I 2021 var andelen 15,7 procent, viser professor Kurt Houlbergs undersøgelse.
Alligevel lyder de evige argumenter, at udgifterne stiger til bureaukrati på bekostning af vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem.
- Jeg synes, det er lidt misvisende at tale om varme og kolde hænder. Man maler et billede af, at der er nogen, der bare sidder og flytter papir fra den ene side af bordet til den anden, og det er jo indbegrebet af unødigt bureaukrati. Dem er der bare ikke ret mange af, siger Kurt Houlberg til Mandag Morgen.
De administrative opgaver er dybt integreret i den enkelte sagsbehandlers arbejde. Det er dem, der sikrer at it-systemerne fungerer, lovgivningen bliver overholdt og at der bliver forberedt og sikret et kvalificeret beslutningsgrundlag for politikerne.
To sparerunder på administration
Formand for HK Kommunal, Lene Roed, er helt uenig i regeringens besparelser. Arkivfoto: Tom Ingvardsen.
Alligevel lægger regeringen op til to sparerunder i kommuner og regioner. Den første sparerunde skal finansiere den ekstra lønramme på tre milliarder kroner, som efter planen skal gøre det muligt at tiltrække flere sygeplejersker, sosu’er og andre personalegrupper med rekrutteringsproblemer.
Forventningen er, at kommunerne skal spare to af de tre milliarder kroner, mens regionerne skal spare én milliard kroner på administrationen. Målet er tydeligvis at tage penge fra administrationen og give dem til sundhedssektoren. Det er bestemt ikke noget, der huer HK Kommunals formand, Lene Roed.
- Alle personalegrupper i den offentlige sektor er hinandens forudsætninger. Hvis lægesekretæren ikke sørger for at koordinere patientens forløb, så kunne lægen eller sygeplejersken ikke arbejde. Jeg er meget forundret over, at regeringen lægger op til, at det er besparelser på de administrative medarbejdere, der skal betale for, at andre grupper får mere i løn. Det er ikke en holdbar vej, siger Lene Roed.
Administration er borgernær velfærd
HK'erne arbejder inden for mange fag i den offentlige sektor. Foto: Tom Ingvardsen
Den anden sparerunde skal hente tre milliarder kroner ud af driften på jobcentrene. Og her bliver det bøvlet.
Jobcentermedarbejderne har typisk to forskellige typer af opgaver over for den enkelte borger. Sagsbehandlere er både myndighed, der skal orientere borgerne om rettigheder og pligter. Bagefter skal de kontrollere, at borgerne rent faktisk gør, hvad de er forpligtede til. Myndighedsopgaven følger lovgivning fra Folketinget og er præget af administration og regler.
For det andet er sagsbehandlere også rådgivere eller vejledere for borgerne. Administration og bureaukrati griber altså dybt ind i hver enkelt medarbejders daglige virke. Det er ikke samlet i enkelte puljer, men er integreret i hver enkelt sagsbehandlers arbejde med borgerne.
- Administration er velfærd. HK’erne står for hovedparten af den borgernære administration. Det handler bl.a. om borgerservicemedarbejdere der finder bolig og job til ukrainske flygtninge eller hjælper folk med MitID. Socialformidlere som tager hånd om udsatte børn og unge. Tandklinikassistenter der sørger for børnenes tænder. Og jeg kunne nævne mange andre administrative medarbejdere, som er en klar forudsætning for borgernes velfærd, siger Lene Roed.
Med undersøgelsen står Kurt Houlberg tilbage med det helt store spørgsmål:
- De fleste kan blive enige om, at vi ikke vil have noget unødigt bureaukrati. Men hvad er egentlig unødvendigt? Og hvem er det unødvendigt for? Spørger Kurt Houlberg.