Nikolai

- Jeg tager ofte de unge til side og fortæller dem, hvad de har i vente. Hvis ikke de er klar på alt det her, så find et andet job, fortæller Nicolai Schwartz Holst.

Hvad har fængselsbetjente tilfælles med lufthavnens passagerservicemedarbejdere?

Ja, altså ud over uniformen og de pudsede sko?

Svaret er: En alarmknap.

Begge grupper er så udsatte, at de altid er udrustet med en overfaldsalarm.

Forskellen på de to grupper er så, at fængselsbetjentene må nøjes med en andenplads, mens passagerservicemedarbejderne indtager førstepladsen på listen over mest chikaneudsatte jobs.

Ét af de levende billeder bag de 48 % af passagerservicemedarbejderne i lufthavnene, som udsættes for chikane, er den 37-årige SAS Ground Handling-medarbejder Nicolai Schwartz Holst.

- Og det bliver kun værre og værre, siger han.

For 17 år siden startede en - ifølge mor - genert knægt i Københavns Lufthavn. 10 år bag bagagebåndet, 7 år med passagerservice og et utælleligt antal skældsord, trusler og himmelvendte øjne senere er det en smilende, generøs og overskudsagtig herre i blazeruniform og snorlige frits, der inviterer ind i det helt særlige arbejdsmiljø, der rangerer allerværst i rapport på rapport.

To spytklatter og et knust spejl

”Du har ødelagt mit spejl”, beskylder en ophidset herre Nicolai Schwartz Holst for.

Trampende er han gået fra bagagebåndet hen til disken, hvor Nicolai Schwartz Holst sidder.

”Jeg har ikke ødelagt noget spejl, men må jeg prøve at hjælpe dig, hvad er der sket?” svarer Nicolai Schwartz Holst.

”Fuck dig,” udbryder herren, mens han fjerner avispapirsindpakningen fra sit spejl.

”Den slags porøse genstande ligger sammen med bagagen, så avispapir har nok ikke været beskyttelse nok,” siger Nicolai Schwartz Holst til herren.

Så falder den første spytklat. Den driver ned ad ansigtet på Nicolai Schwartz Holst. Det sortner for ham. Klappen går ned. Hans kollega ser ham gå i chok. Alligevel fremstammer han ordene:

”Det kan du lige vove på at gøre igen."

Manden spytter igen. Nicolai Schwartz Holst trykker på alarmknappen. Alle kameraer retter sig mod spytmanden med spejlet.

En flok security-folk kommer løbende, den største af dem tackler gerningsmanden i gulvet, hvor han bliver, indtil politiet kommer og tager ham med. Han råber og skriger.

”Fuck dig! Jeg venter på dig, dit svin.”

Bemandet af en security-eskorte går Nicolai Schwartz Holst ud til sin bil og kører hjem efter endt vagt og registreret voldssag.

Kuffertbombeprank

Jobbet som passagerservicemedarbejder er et af de mest udsatte jobs i Danmark. Det indtager en masse tvivlsomme topplaceringer.

37 % af passagerservicemedarbejderne har oplevet trusler, fastslår Arbejdstilsynets seneste rapport National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere fra 2022.

Men det stopper ikke der. Passagerservicemedarbejderne er blandt de mest stressede, de mest depressive, de trætteste, de har det dårligste mentale helbred, har mindst arbejdsglæde, har højeste arbejdstempo, mest mobning, støj og angst, er de dårligst sovende, de mest syge, og dem med mindst indflydelse på jobbet i Danmark. Det fastslår tidligere rapporter fra Arbejdstilsynet.

- Det går kun den gale vej. Lige siden corona er det, som om det er blevet værre. Folk filmer os med deres mobiltelefoner, jeg bliver kaldt bøsserøv, svans og idiot, jeg bliver truet på mit liv, mine kolleger dejser om, siger Nicolai Schwartz Holst og fortsætter:

- Jeg tager ofte de unge til side og fortæller dem, hvad de har i vente. Hvis ikke de er klar på alt det her, så find et andet job.

For nylig gik klappen ned for en kollega. Han stod i køen i Netto og havde glemt, hvad han lavede. Glemt, hvad han hed. Han blev sygemeldt og kom aldrig tilbage.

Ikke længe før det blev en anden kollega udsat for en kuffertbombeprank. En ung mand går op til båndet, placerer en kuffert med ledninger stikkende ud af siden og siger:

”Jeg er ked af, at det skal gå ud over dig.”

Nicolai Schwartz Holsts kollega blev sygemeldt og kom aldrig tilbage.

8,9 % af passagermedarbejderne har været udsat for en arbejdsulykke med sygemelding til følge.

Grænseoverskridende ansvar

Spørger man Nicolai Schwartz Holst, hvem der har ansvaret for alle de opslidende chikanesager, taler han sjovt nok ikke om de vrede passagerer. Han taler om det ansvar, som passagerservicemedarbejderne tager.

- Det er jo mig, der skal prøve at nedtrappe. Fordi der står jo også rigtig mange andre mennesker. Jeg kommer aldrig til at sige, at det er passagerens skyld fra start af. Vi har lige mødt hinanden. Først må jeg høre din historie. Hvorfor er du så sur?

Chikanesagerne skal egentlig registreres, og medarbejderen skal kontakte en superviser.

- Men personalepolitikkerne bliver ikke altid overholdt, når det går stærkt. Der kommer et pres. Så tit siger man ”jeg har det fint”, men det har man måske ikke. Man vil ikke være det svageste led. Det leder jo til, at folk dejser om. Det skete igen forleden, så kom security og samaritterne.

Arbejdstilsynet har undersøgt, hvilke lønmodtagere der bedst kan tale med deres leder om problemer i arbejdet. På sidstepladsen efinder man passagerservicemedarbejderne.

”Jeg elsker mit arbejde”

Hvorfor arbejde 17 år et sted, hvor de negative rekorder troner? Måske fordi én positiv rekord overstråler de andre: Passagerservicemedarbejderne roser og anerkender hinanden bedre end nogen anden gruppe, viser Arbejdstilsynets rapport.

- Der er et specielt kollegaskab. Man har et øje på hinanden, og man hjælper hinanden, siger Nicolai Schwartz Holst.

92 % af passagerservicemedarbejderne oplever godt kollegialt samarbejde. Det er højeste score i Danmark. Samme placering får gruppen, når det handler om følelse af sammenhold og samhørighed.

- Jeg elsker mit arbejde. Og jeg har et håb om, at det kan blive bedre.

Hvad gør Københavns Lufthavn for at nedbringe antallet af chikanesager?

- Ja, hvad gør de? Altså der er jo security. Det de gør, det er jo... Men det er jo først, når det er sket. Så når du stiller mig sådan et spørgsmål, så kan jeg ikke rigtig svare på, hvad de egentlig gør. Jeg synes ikke, at de gør noget.

Hvad kunne du godt tænke dig, der skete?

- Det er svært. Lufthavnen skal være ih så, åh så pæn og fin. Vi må ikke skilte med noget. Vi må ikke gøre noget. Men vi bliver nødt til at nudge folk. Prøv at tænke på, når du går ind i en bank. Så ved du præcis, hvordan du skal opføre dig. Sådan skal det også være i lufthavnen, siger Nicolai Schwartz Holst.