Miriam

Mariyam Agghaddar har arbejdet fire år i Københavns Lufthavn for handlingsselskabet CFS, der håndterer passagerer på vegne af forskellige flyselskaber.

Fem fulde mænd hører høj musik og drikker heftigt, da 26-årige Mariyam Agghaddar boarder de sidste passagerer på flyet til Rumænien. Da en anden passager beder dem skrue ned, og de fulde mænd går til angreb på passageren, sætter Mariyam i løb og lægger sig imellem de stridende.

Security kommer. Politiet kommer. Passagerer rundt om filmer med deres smartphones. Mariyam udpeger anstifterne, og nu begynder det, som Mariyam Agghaddar kalder for ”gyserfilmen”.
”Vent til jeg får fat på dig. Jeg kommer tilbage.”

”Jeg venter på dig, efter du har fri.”

”Jeg kommer til at dræbe dig, og jeg dræber din familie. Jeg finder ud af, hvor du bor.”

Sådan lyder råbene fra en af mændene, mens politiet fører dem væk.

- Det var sådan… rigtig ulækkert, sådan rigtig gyserfilmsagtigt. Det var sådan en klam måde, han råbte det ikke aggressivt. Men har du set en gyserfilm, hvor der kommer sådan en klam stemme ind i dit hoved, sådan en uhyggelig stemme? Ad. Det var rigtig ad. Jeg fik kuldegysninger gennem hele min krop, for nu sad hans stemme i mit hoved, siger Mariyam Agghaddar.

Men der er ikke tid til at reagere på følelserne. Du må ikke græde nu, siger Mariyam til sig selv. Boardingen skal afsluttes, og gaten skal lukkes. Efterfølgende går Mariyam ind til sin supervisor.

- Jeg falder om på gulvet. Jeg når ikke engang at sige noget. Jeg kan ikke mærke min krop. Jeg begynder bare at græde og græde og græde.

De følgende dage bliver Mariyam Agghaddar sygemeldt, før hun igen vender tilbage til lufthavnen og passagerne.

Hver anden medarbejder offer for chikane

Klædt i sin mørke uniform og sit tørklæde har Mariyam Agghaddar arbejdet fire år i Københavns Lufthavn for handlingselskabet CFS, der håndterer passagerer på vegne af forskellige flyselskaber.
Myndig, velformuleret og dedikeret taler hun om sit arbejde, som består af passagerbetjening fra start til slut.

Tydeligt mærker man Mariyams kontakt. Der er ingen vaghed. Hun kommunikerer direkte. Og hun har en klar agenda: Hun elsker sit job så højt, at problemerne må kommes til livs. Derfor taler hun om dem.

Og problemer er der nok af. Hele 48 % af landets passagerservicemedarbejdere har inden for det seneste år været udsat for chikane. Det fastslår Arbejdstilsynets rapport National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere fra 2022. I samme periode har 37 % været udsat for trusler om vold.

Mariyam Agghaddar kan sætte flueben ved begge.

Hun indgår dermed i den jobgruppe i Danmark, der oftest er ofre for chikane og trusler om vold i arbejdet.

Nogle gange bliver volden ikke kun ved truslerne.

Håndbagagen får folk til at flegne

Plexiglasset dingler, efter et ordentligt brag har lydt. Krakeleret svinger det frem og tilbage hen over betjeningsdisken med computeren og - nok så vigtigt - alarmknappen, som Mariyam Agghaddars kollega netop har trykket på.

Senere kommer en mand susende op til skranken. Hans fly går om lidt. Men han har ikke betalt for sin håndbagage. Mariyam opkræver et gebyr på 48€. Det vil manden ikke betale.

- Han diskuterer, han diskuterer, han diskuterer. Så gav jeg ham to muligheder: Enten betaler du, eller også rejser du ikke. Da jeg siger det, flegner han, fortæller Mariyam Agghaddar.

- Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre, det har du ikke autoriteten til,” råber han, og så tager han bagagen og kaster den efter mig.

Alarmknappen virker, security kommer, og Mariyam skal videre i teksten.

- Jeg ved godt, det er en voldelig handling, men jeg lukker af. Jeg coper ret hurtigt nu. Det er blevet normalt.

Ganske ofte er det situationer omkring håndbagagen, der udløser de voldsomme episoder. Lavprisselskaberne holder billetpriserne nede ved at opkræve særskilte priser og gebyrer for tilkøb af håndbagage. Det kommer ofte bag på folk, som ender med at skulle betale ekstra i lufthavnen. Og så knækker filmen.

Personangrebene giver øm og hård hud

Selv om Mariyam Agghaddar har fået hård hud over årene, kryber passagerernes skældsord ind under.

Bitch, luder, idiot, kælling, retarderet, racist, hijabi whore, lyder det.

For Mariyam rammer chikanen med fokus på etnicitet på to forskellige måder.

- Enten vil folk med samme baggrund som mig have særbehandling, bare fordi jeg har tørklæde på. Eller også kalder de mig tørklædeluder og siger, jeg er racist og mener, jeg servicerer dem dårligt, fordi jeg er muslim, siger Mariyam Agghaddar.

- Det er, som om det er min skyld, at passagererne ikke har købt det rigtige. De ser min uniform, og så er det min skyld. Men jeg er jo også et menneske. Jeg har også følelser. Det gør ondt på mig, at jeg bliver kaldt luder næsten hver anden dag, eller råbt ad, eller at jeg bliver kastet ting på. Og det er fuldvoksne mennesker, vi snakker om.

Det er Mariyams opfattelse, at det er blevet værre med årene. Særligt efter coronapandemien er passagerernes opførsel blevet værre. For nylig udviklede en klassisk håndbagagesag sig til kvælertag på en kollega. Han blev sygemeldt og kom aldrig tilbage.

”Vi bliver ikke passet på”

Som tiden er gået, har Mariyam tillært sig nogle kontante værktøjer, så situationerne ikke når at eskalere.

- I starten havde jeg musestemme. I dag finder jeg mig ikke i, at der er nogen, der står og råber ad mig, så er det bare ... Du skal ikke med. Så bliver jeg meget kort og kontant. Selvfølgelig på en professionel måde, men no mercy.

Men selv med den hårde hud og klare kommunikation frygter Mariyam at knække en dag.

- I sidste ende kommer det nok til at gå ud over mit helbred. Jeg tror ikke, at et menneske kan leve i 50 år og blive råbt ad hver dag. Det tror jeg ikke er fysisk muligt. Eller mentalt muligt.

Når man har været udsat for en voldsom episode, står et større apparat parat til at gribe medarbejdere, sådan som Mariyam Agghaddars supervisor gjorde efter gyserstemmen. Der er både krisehjælp og psykologisk efterbearbejdning til rådighed.

Men det er alt sammen, efter skaden er sket. Bliver der passet nok på medarbejderne, inden truslerne fyger gennem terminalen?

- Det gør der ikke, nej. Så kan det godt være, at vi har security, men nogle gange kommer de først efter 10 minutter. Så nej, vi bliver ikke passet på, siger Mariyam Agghaddar.

Verdens sødeste passager

Selv om Mariyam Agghaddar ikke tror, hun holder 50 år på posten, er hun ikke på vej videre for nuværende.

- Jeg elsker mit job. Det kan godt være, der er mange ting, der eskalerer. Måske har man haft en sur passager, men så møder du verdens sødeste passager bagefter.

Selv om det kan lyde skørt, så opvejer de positive elementer i jobbet de negative i sådan en grad, at hun på det varmeste anbefaler jobbet til andre unge.

- Jeg er også blevet rost mange gange. Jeg har haft passagerer, der har sagt til mig, at jeg gør et skidegodt arbejde. Jeg har haft passagerer, der har skrevet til mine ledere. Der er så mange forskellige ting ved det her arbejde, der gør, at du ikke kan give slip, afslutter Mariyam Agghaddar.