Det er samstemmende fortællinger, der kommer fra både Tine Harboe og Louise Buch. I deres folkeskoletid hoppede bogstaverne rundt i bøgerne. De havde svært ved at læse, men også at huske hvad de havde læst, når de havde fået kæmpet sig igennem en tekst i slowmotion. Der var stor forskel på dem - og så deres klassekammerater. Alligevel gik der lang tid, inden de blev testet for ordblindhed.
Ordblindhed er arveligt
”Det var først, da jeg så min datter have det på samme måde i skolen, som jeg selv havde haft det, at vi fik hjælp”, fortæller Tine Harboe, der i en alder af 39 år fik en test, der viste, at der var en årsag til, at hun havde det svært bogstaver.
Ordblindhed er nemlig arveligt, og da lærerne i skolen snakkede ordblindhed i forhold til hendes datter, blev hun også opfordret til at tage en test.
”Da jeg skulle ind og tage testen tænkte jeg faktisk, at den nailer jeg. Jeg havde svært ved at tro på, at jeg var ordblind. Jeg havde jo en studentereksamen og to uddannelser bag mig, som først optiker, og siden som kontorassistent med administration som speciale”, fortæller Tine Harboe.
Men testresultatet viste ordblindhed i rød zone, hvilket betød, at hun kunne få stillet hjælpemidler til rådighed. Og her et år efter har hendes liv ændret sig markant.
”Jeg har jo overkompenseret i hjernen i mange år og vænnet mig til det. I dag er jeg ikke længere så træt”, fortæller Tine Harboe.
Tabu og ydmygelse
For Louise Buch var folkeskolen en lang pine. Hun vidste godt, at hun ikke var som de andre, og hun følte sig dum, når hun skulle læse højt for klassen:
”Vi sad i en hestesko i klassen, og når læreren så bad os om at læse højt, og vi skulle læse videre efter vores sidemakker, så sad jeg bare og svedte og var nervøs. For jeg kunne jo se, at min tur nærmede sig” fortæller Louise Buch.
Hun er dog 10 år yngre end Tine Harboe, og i hendes folkeskoletid var lærerne blevet mere opmærksomme på, at hun havde svært ved at læse. I starten var de to i klassen, der ikke kunne læse som de andre. Og de blev derfor placeret i et andet lokale, hvor de så kunne læse højt for hinanden.
”Men vi var jo lige dårlige, så da læreren så gik tilbage til klassen, så sad vi bare der.” fortæller Louise Buch, der først i 7. klasse blev testet for ordblindhed.
Testen viste at Louise Buch lå på et 3-klassesniveau. Hun kom derfor på en efterskole, der havde specialundervisning for ordblinde. På efterskolen rykkede Louise sig mærkbart.
”Det var noget helt andet. Vi blev delt op i små grupper, hvor alle læste på samme niveau. Og det var trygt. Nogen fik gult papir at læse på, mens andre fik blåt, og det virkede”, fortæller hun.
Da hun efter 2 år forlod Kragelund Efterskole, havde hun lært teknikker til at kunne læse, så hendes niveau svarede til 9. klasse. Hun tog herefter på husholdningsskole, men her indgik hun i en normal klasse og fik direkte at vide, at hun nok ikke skulle jagte en studentereksamen. Den sætning ramte Louise. De første år efter troede hun på, at hun ikke kunne, men så valgte hun alligevel at prøve.
”Jeg er heldigvis enorm stædig af natur, og jeg satte mig for at få en studentereksamen”, fortæller hun.
Og det lykkedes. Efter tre år på HF fik Louise i 2021 huen på. Hun har også gennemført en kontoruddannelse, og i dag sidder hun i HK Sydjylland som vejleder og matchkonsulent. Her vejleder hun ledige, så de kan komme i arbejde og matcher virksomheder med kandidater/medlemmer.
Digital støtte og ro
Både Tine Harboe og Louise Buch ser ikke selv deres ordblindhed som en hæmsko. De har fået digitale hjælpemidler, og beder kollegerne om hjælp, hvis der er ting, de har det svært med.
”Jeg tror det også betyder noget, at man er åben om det. Jeg er ikke typen, der kan skrive et referat under et møde, så det er klar til godkendelse, når mødet slutter. Men det er der andre, der kan”, siger Louise Buch.
De digitale hjælpemidler kan aflaste hjernen, så bogstaverne ikke løber rundt, og så har de begge mere energi i privatlivet.
På deres arbejdsplads HK Sydjylland har ordblindhed også fået ekstra fokus. Her har man netop ønsket af aftabuisere dét at være ordblind. Derfor har man hjulpet medarbejdere, der ønsker at blive testet, videre. Og også lavet en vejledning til kollegerne, så de får forståelse for ordblindes behov.
Desuden har det været vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget som helst med intelligens at gøre. I stedet kan hjælpemidler og åbenhed give ordblinde mere livskvalitet og en mere rummelig arbejdskultur.
For Tine Harboe, der hele livet har været dødtræt, når hun kom hjem fra arbejde, har det været en gamechanger.
”Hjælpemidlerne støtter mig og står for kommasætning. Så jeg kan helt klart mærke en forskel. Min hjerne er ikke længere på overarbejde, og det gør, at jeg orker mange flere ting”, fortæller hun.
Hun ville ønske at hendes ordblindhed var blevet opdaget noget før, og så er hun glad for, at hendes datter ikke skal igennem det samme.
FAKTABOKS:
Vær en god kollega
Som kollega til en ordblind kan man også hjælpe til. Det er nemlig vigtigt, at man spørger, om de vil aflastes for en skriveopgave. Så få tingene frem i lyset, så man i stedet kan aftale, hvilke opgaver der skal fordeles i et team. Tilbyd også at kigge tekster igennem.
Ordblindhed kaldes også Dysleksi. Det er en neurobiologisk tilstand, der gør det svært at læse, skrive og forstå skriftligt sprog. Det skyldes at hjernen behandler bogstaver, lyde og ord på en anden måde end hos personer uden ordblindhed. Tilstanden har intet med intelligens at gøre.
Som ordblind kan det være svært at følge med i samtaler og oplæg, fordi hjernen bruger mange kræfter på at forstå ord og har svært ved at huske dem. Derfor kan ordblinde gå fra et møde og have oplevelsen af, at de ikke har forstået opgaven. Kolleger kan opleve, at ordblinde har mange spørgsmål, eller skal have gentaget den samme instruks mange gange, før hukommelsen fanger det.
Det anslås at ca. 8 procent af den danske befolkning er ordblinde. Ordblindhed opdeles i tre grader, og det kan påvises i en test.
Er man i tvivl om hvorvidt man er ordblind, kan man kontakte sin kommune og bede om hjælp til at blive testet. Er du ansat i HK, så gå til din nærmeste leder.