Forsvarets lønstigninger forsvinder alt for ofte blandt akademikere og officerer, så der ikke er mere tilbage til HK'erne. De får mere i éngangstillæg, lød et af indlæggene i en levende kongresdebat. Foto: Michael Bech
Hvordan vil HK Stat løse klimaproblemerne? Kan de tillidsvalgte få en særlig HK-mailadresse? Hvor længe bliver de AC’ere, som tager et HK-job, egentlig siddende i disse stillinger?
Det var nogle af spørgsmålene i en beretningsdebat, der også handlede om fx bundkarakterer til forsvarets håndtering af ny løn, fatale følger af omprioriteringsbidraget og arbejdspladsklubber, der ikke kan finde en bank til klubkassen.
Selv om tidsplanen var stram på HK Stats en-dags virtuelle kongres, var der gang i debatten. Her får du et kig på nogle af de emner, som optog de delegerede.
Kødløse dage
• Hvad mener HK Stat med grøn omstilling? spurgte Martin Flindt Nielsen, fra Københavns Universitet, Sund, Panum. Han refererede til diskussionen i oktober 2020 om fra centralt hold at indføre kødløse dage i statens kantiner.
- HK Stat er ikke imod kødløse dage, men det skal ikke komme som et centralt diktat. Det skal drøftes lokalt i SU og kantineudvalg. Det vil få mange flere til at bide til bolle, sagde næstformand Peter Raben.
HK Stat alene kommer ikke til at løse klimaproblemerne - det er en sag for fællesskabet, fremgik det af hans replik.
- Spørgsmålet om den grønne omstilling har været til debat i HK’s hovedbestyrelse og andre steder, også hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, som har formuleret en række forslag - heriblandt om klimavenlig forplejning i kantiner, sagde Peter Raben.
LÆS OGSÅ: Forudsætningen for sejr var og er solidaritet
- Og når staten bygger nyt eller bygger om, er det også oplagt at inddrage bæredygtighed, som det fx er sket med et nybyggeri i Odense med 1.600 statslige arbejdspladser, sagde den afgående næstformand.
Problemer med klubkassen
• Dennis Jørgensen, formand for HK Trafik & Jernbane, som om et par uger ikke findes længere:
- Trafik & Jernbane er den hemmelige afdeling, som tit er blevet glemt. Men det er vores egen skyld. Vi har holdt os for os selv. Nu nedlægges afdelingen fra 1. juli. Nu kommer vi ud til jer. Vi har arbejdet hårdt på at gøre klar til integrationen. Hvor svært kan det være? Vi har medlemmer i alle fire sektorer og alle syv afdelinger i HK. Hver gør det på sin måde. Det bringer følelser i spil, når afdelinger nedlægges. Men jeg glæder mig til, at vores tillidsrepræsentanter toner frem i afdelingerne.
• Berit Primdahlsen, S/I Aarhus HF & VUC talte med egne ord kasserernes sag:
- Klubben har kæmpeproblemer med klubkassen. Vores penge er spærret hos Danske Bank. Vi kan ingen steder komme uden at betale gebyrer. Vi har ikke fået penge fra HK længe, fordi vi ikke har nogen steder at få dem hen. Ikke engang Arbejdernes Landsbank kan hjælpe os. Vi vil så gerne, at nogle vil hjælpe os, sagde hun.
LÆS OGSÅ: FH-formand: I har været uundværlige
Sektorformand Rita Bundgaard rakte en hjælpende hånd ud i sit svar til den betrængte klubkasserer:
- Jeg kan fortælle, at vi har skubbet på HK-forbundsformand Kim Simonsen. I dag er der skrevet en mail til alle afdelingsformænd. Der er fundet en løsning med Arbejdernes Landsbank. Der skal være et pilotprojekt, sagde Rita Bundgaard.
Risikoen ved aktindsigt
• Bent Klim Johansen, formand for HK Østjylland, manede til kamp og flittig faglig indsats:
- Medlemmerne har et berettiget krav på at få noget for kontingentkronerne. Vi skal hver dag yde det yderste. Vi er sat i verden for at kæmpe. Jeg er stolt af, at medlemmerne er så gode, selv om de er udfordret af udflytninger, dårlige ledere, dårligt psykisk arbejdsmiljø med videre. I modvind beviser de deres værd.
- Vi må aldrig blive selvfede. Vi skal hele tiden være i fart. Vi skal bevise, at vi ikke er lillebror i HK. Der er gode eksempler på, at vi gør det rigtige. Rundt om i landet tager afdelingerne møder med politikere. Det nytter. Men det er ikke synligt for medlemmerne.
• Annette Kristensen, Banedanmark, foreslog HK at indføre en særlig HK-mailadresse til alle tillidsrepræsentanter.
- Tænk på, hvad der kan ske, når borgere søger aktindsigt. Der kan være risiko for, at det, tillidsrepræsentanter har skrevet til faglige konsulenter i HK, også udleveres. Det kan være tale om fortrolige sager. Og hvis der ikke står ’Privat’ eller ’TR’ i mailens overskrift, er der risiko for at den blive udleveret ved aktindsigt, mente hun.
- I Banedanmark har vi været udsat for en aktindsigt, hvor en borger bad om indsigt i mails fra 23 medarbejdere og deres korrespondance med eksterne firmaer 10 år tilbage. Det kom til at handle om 1,6 millioner mails, fortalte hun.
Særlige HK-mailadresser til tillidsrepræsentanter vil også skabe synlighed. Det vil brande og synliggøre HK mere, argumenterede Annette Kristensen.
LÆS OGSÅ: Væk med grønthøster og misbrug af vikarer
Næstformand Peter Raben lovede at tage forslaget om særlige HK-mailadresser videre.
- Det er vigtigt at sige, at korrespondance som tillidsvalgt ikke er omfattet af aktindsigt. Der findes en række begrænsninger. Ideen om en særlig HK-mailadresse lyder interessant, men så skal det vel i givet fald næsten gælde hele HK? Det vil blive bragt videre, lovede han.
Lokalt engagement må ikke forsvinde
• Ingrid Kryhlmand, Københavns Universitet sagde, at hun »ikke altid er enig med Rita Bundgaard i den vej, hun stikker ud«. Kryhlmand nævnte en video, der var blevet vist på kongressen, hvor HK Stats analysechef afleverer materiale om omprioriteringsbidraget fra HK Stat til Enhedslistens finansordfører Rune Lund og via en betjent til hele Folketinget.
- Hvorfor var det ikke formanden, som cyklede til Christiansborg? Hvorfor tog I ikke fat i folketingsmedlemmer, som er uenige med os, så vi får en debat?, spurgte Kryhlmand.
I samme indlæg efterlyste hun indflydelse på, hvordan pengene i Statens Kompetencefond bliver brugt. Det lokale engagement må ikke må forsvinde, sagde Kryhlmand, der også efterlyste undervisning i overenskomstforståelse.
- Mange sammenblander for eksempel overarbejde og flextid. De kender ikke overenskomsten godt nok. Der skal bruges kræfter på at undervise medlemmer i overenskomst, krævede hun.
Både næstformanden og formanden svarede på kritik og forslag:
- Til Ingrid Kryhlmand og andre, som har talt om manglende synlighed i medierne: Jeg synes faktisk, at vi på forskellig vis er i medierne. Der findes mange medier, og man kan ikke følge alle - men fx i dag (10. juni., red.) er vi omtalt både hos Altinget og A4. De har artikler om henholdsvis vikarer og om vores krav om at afskaffe omstillingsbidraget. Og HK’s afdelingsformænd rundt om i landet har mange læserbreve, sagde Peter Raben.
LINK: Læs her om den undersøgelse, Universitetsnetværket har lavet
Rita Bundgaard afviste, at hun skulle styre HK Stat helt alene.
- Jeg udstikker ikke nogen vej. Det gør forbundssektorbestyrelsen. Jeg sætter ikke kursen alene, det gør vi i fællesskab, sagde hun og fortsatte om ok-forståelse:
- Det er godt, at der i universitetsnetværket sættes fokus på medlemmernes forståelse og viden om overenskomster, blandt andet om flex og overarbejde. Jeres undersøgelse er et eksempel til efterfølgelse. Man skal som medlem selv kende sin overenskomst, erklærede Rita Bundgaard.
"Vi mister terræn som fagforening"
• Jette Bang fra Fællesadministrationen ved Københavns Universitet, kritiserede, at studentermedhjælpere bliver ansat til kontorarbejde i stedet for HK’ere. Hun henviste til afsnit i beretningerne på kongressen om akademiseringen af de statslige arbejdspladser.
- Jeg vil rette fokus mod studentermedhjælpere. Det er ikke et spørgsmål om at få dem indplaceret på rette overenskomst, men at de ansættes til kontorarbejde i stedet for HK’ere. De bliver oplært til kontorarbejde, og det bliver springbræt til fast stillinger. Det er medvirkende til, at vi som fagforening mister terræn. Det smerter mig, at min egen fagforening ansætter studentermedhjælpere, sagde Jette Bang, og opfordrede HK Stat til at tage problematikken op.
Rita Bundgaard svarede:
- Vi har diskuteret studentermedhjælpere på HK Stats overenskomst mange gange. Og vi er ikke i mål. Løsningen er ikke at slette studentermedhjælperne i overenskomsten. Den eneste legitime vej er at problematisere ledernes brug af studentermedhjælpere. Vi er mange, der skal ville det samme. Studentermedhjælperne sidder der, og de sidder der alt for længe.
• Annette Godsvig Laursen, formand for HK Stat Sydjylland henviste til kongressens slogan Kompetent til tiden.
- Jeg er stolt af at sige, at der sker noget. Der er fokus på kompetenceudvikling, og der har været en karrierekampagne. Der er opmærksomhed om at motivere til efter- og videreuddannelse. HK Stat-fondspuljen åbnede 1. juni, men måtte hurtigt lukke igen, fordi pengene var brugt. Det viser, at folk vil styrke kompetencerne, konkluderede Annette Godsvig Laursen.
LÆS OGSÅ: Pengene fosser ud af HK-kar
• Vi kan ikke klare flere besparelser, sagde Helle Colding Seiersen, Aarhus Universitet. Hun er formand for Universitetsnetværket og medlem af HK Stat sektorbestyrelse.
- Mange er ramt af omprioriteringsbidraget på 2 procent. Jeg håber, at det snart bliver udfaset. Der har lige været en stor fyringsrunde på Aarhus Universitet. Uddannelsesinstitutionerne kan ikke tåle at blive ramt hårdere, sagde Helle Colding Seiersen, og advarede om, at uddannelsesinstitutionerne selv skal bidrage med penge til regeringens planer om at udflytte uddannelsespladser.
• Joan Sonne Lykkeaa fra Københavns Universitet rejste kritik af, at tillidsrepræsentanter med midler fra TR-fonden bliver uddannet i at inspirere deres medlemmer til at efteruddanne sig:
- Det lyder, som om vi tillidsrepræsentanter nu skal rådgive kollegerne om kompetenceudvikling. Men vi er først og fremmest en fagforening. Jeg skal ikke hjælpe kollegerne med kompetenceudvikling. Det skal andre. Vores funktion er andet end at vejlede kollegerne, sagde hun.
Rita Bundgaard svarede, at hun er glad for, at TR-fonden kom med i overenskomsten i 2018.
- Det er ikke for at supportere og vejlede medlemmer i uddannelse. Men vi skal stå sammen i alle led om at komme ud i fremtiden. Det skal give jer alle redskaber og dialogværktøjer, sagde sektorformanden.
Problemer med løstansatte findes fortsat
• Ronnie Van Tieu Christiansen, Forsvarets Forsyning, Depot & Distribution i Brabrand var skuffet over forsvarets måde at bruge ny løn på. Han har været 27 år i forsvaret, de første 22 som soldat og de sidste 5 som HK’er. Og han har oplevet mange komme i klemme ved overgangen til ny løn. Nogle gik ned i løn, sagde han.
- Jeg har på fornemmelsen, at akademikere og officerer bliver forfordelt. De får mere i éngangstillæg. Mange kolleger vil gerne tilbage til det gamle, stive system (med løn efter anciennitet, red.) Det er en trist udvikling, sagde Ronnie Van Tieu Christiansen.
Han gav karakteren 11 for ideen om ny løn, men kun 03 for forsvarets udførelse af lønsystemet.
Sektorformand Rita Bundgaard svarede, at forsvaret ikke er alene om at have problemer med at håndtere ny løn godt.
- Vi har haft ny løn længe, faktisk siden år 2000. Dengang valgte vi selv at stemme ny løn igennem. I forhold til noget af det, som du siger, så er forsvaret ikke den bedste bruger af systemet. Men det er også udfordringer, som vi finder andre steder.
Det er i øvrigt en del af OK21-aftalen, at parterne skal kigge ny løn-systemet efter i sømmene.
LÆS OGSÅ: Efter kritik af vikarmisbrug: Erhvervsstyrelsen vil ansætte 150
• Jonna Vestergaard, formand for HK Stat Nordjylland, slog ned på den udstrakte brug af vikaransættelser i staten. Hun glædede sig over, at HK Stat er kommet videre med en løsning på det problem i Erhvervsstyrelsen. Men problemerne findes stadig andre steder, understregede hun.
- Vikarerne sidder side om side med andre, som er aflønnet efter HK Stats overenskomst. Vejen er vist med Erhvervsstyrelen. Nu skal der tages fat om det andre steder, understregede Jonna Vestergaard.
LÆS OGSÅ: Vi opdeler vores arbejdskraft i et A- og et B-hold
• Helle Bervig, fra Levende Musik i Skolen, tog fat i kritikken af, at AC’ere tager HK-arbejde. Hun spurgte, hvor længe AC’erne bliver i de stillinger? Det kunne et spændende forskningsprojekt give svar på, sagde Helle Bervig. Selv kunne hun ikke forestille sig, at akademikerne bliver ret længe i HK-jobbene, fordi de har læst en anden uddannelse gennem mange år.
- Og det koster at oplære folk, sagde Helle Bervig. Hendes arbejdsplads - Levende Musik i Skolen - er en lille organisation uden tillidsrepræsentant eller netværk.
- Det kunne være fint med en klub eller et netværk at mødes i. Her kunne der gives orientering om, hvad der foregår i HK Stat, sagde Helle Bervig.
- Vi har ingen viden om, hvor længe AC’ere bliver i HK-job, svarede næstformand Peter Raben. Og jeg tror ikke, at der findes statistikker på det område. Men ofte er det nok kun et springbræt. Man kan frygte, at hvis der én gang har siddet en AC’er i en stilling, så bliver det ved. Efterhånden defineres pladserne som AC-stillinger.
Helle Bervigs ønsker om en mulig klub for klubløse mente Peter Raben fint kan indfries:
- Det kan man sagtens. Det skal være i afdelingen. Jeg har selv været med i sådan en tidligere, sagde han.
Kongressen godkendte - efter en række yderligere indlæg - både den skriftlige og de mundtlige beretninger. Ingen stemte imod. 3 stemmer var blanke.